Sommerens transfervindue er i fuld gang, og der er allerede blevet brugt kæmpe summer.

De danske Superliga-klubber polstrer sig til den nye sæson, og til det formål er der allerede blevet brugt et historisk beløb.

Brøndby IF har således købt Max Ejdum i OB og gjort ham til de blå-gules største interne Superliga-investering nogensinde.

Men hvor rangerer transferen egentlig blandt de 10 største interne Superliga-bomber?

To handler springer i øjnene

Ikke så overraskende er FC København repræsenteret flest gange med fire af de 10 største interne handler.

Men mere iøjnefaldende er det, at to handler er af noget ældre dato. Begge skete i 2008 - henholdsvis sommer og vinter, hvor Ulrik Laursen rykkede fra OB til FCK og Jonas Borring fra OB til FCM.

Begge var dengang Superligaens interne rekordhandler og skete lige inden, finanskrisen begyndte at buldre, og efterfølgende lagde en dæmper på det nationale og internationale transfermarked.

Eksempelvis havde Jonas Borring ved transferen til FCM en forhåndsaftale med PSV om et skifte den efterfølgende sommer, men det glippede på grund af finanskrisen, har han senere fortalt.

De små sælger til de store

Sjældent ser man store interne handler mellem Danmarks største klubber, hvor den mest iøjnefaldende undtagelse er Mads Emil Madsens 2025-skifte fra AGF til FC København, da løverne dengang var på benhård jagt efter at afløse Victor Froholdt.

Også Mikael Anderson rykkede fra FC Midtjylland til AGF i et skifte, der var en del fnidder omkring.

Islændingen lagde blandt andet et billede på Instagram af en fængselscelle og har senere udtalt, at han plagede om at få skiftet i et år.

AGF's administrerende direktør, Jacob Nielsen, har efterfølgende forklaret, at man betalte »overpris« for islændingen, og det er en generel ting ved interne Superliga-handler.

Klubberne vil meget nødigt svække sig selv og samtidig styrke en konkurrent, hvorfor prisniveauet bliver hævet.

Prisskiltet tynger - nogle gange

Flere af Superligaens største interne handler er også lavet med henblik på videresalg, hvor Lucas Hey og Victor Nelsson er bedste eksempler på spillere, der blev en både sportslig og økonomisk gevinst, da de røg videre for henholdsvis 30 og 60 millioner kroner - godt og vel dobbelt op i forhold til købsprisen.

Men det er ikke altid, det går på den måde. Jonas Borring scorede mål i FC Midtjylland, men det var næppe planen, at han fire år senere skulle gå transferfrit til Randers FC - som nævnt spillede finanskrisen en rolle.

Brøndby IF må også sande, at deres investering i Filip Bundgaard indtil videre venter på at blive forløst, og det samme kunne i store dele af sidste sæson siges om Mads Emil Madsen, der dog ser ud til at vokse med opgaven i FCK.

Mikkel Kaufmann er med sikkerhed den, der fik mindst sportslig succes efter sit skifte til FCK, men han endte med at tjene sig selv hjem igen, da han efter flere lejeophold i Tyskland, blev købt af Union Berlin for omkring 20 millioner kroner.

Omvendt har Nicolai Vallys sportsligt været en kæmpe succes i Brøndby, men til gengæld tjente man ikke penge på ham ved salget til FC Tokyo, og det samme kan siges om Mikael Anderson i AGF.

Det var helt sikkert håbet, at islændingen skulle lave et stort skifte, men hans produktion i AGF blev aldrig til det, talentet berettigede, og derfor blev det sidste år et skifte til siden, da Djurgården betalte omkring det samme, som AGF købte ham for i 2021.

Max Ejdum er det endnu for tidligt at vurdere, mens Ulrik Laursen startede godt i FC København og blev anfører, men senere gled ud af holdet og fik ophævet aftalen et år før kontraktudløb. Det førte til hans karrierestop.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.