Du anede ikke denne superstjerne har boet i Danmark
Han har spillet over 300 kampe i Premier League, men knuselsker sin fodboldopdragelse i Danmark.

Han har spillet over 300 kampe i Premier League, men knuselsker sin fodboldopdragelse i Danmark.

Premier League sparkes snart i gang, og her dykker vi ned i en af de historier, som de færreste måske kender til.
Den walisiske superstjerne Ben Davies med over 350 kampe for Tottenham har fået sin fodboldopdragelse i Danmark.
Hans far, Alun Davies, fik arbejde i Grundfos, som betød, at familien måtte forlade Wales i starten af 00'erne.
»Det var en stor forandring at tage til et land, hvor vi ikke kunne sproget og ikke vidste, hvor vi skulle hen. Det handlede om min fars arbejde i en lille by Viborg.«
Ben Davies tidligere holdkammerat i Tottenham Christian Eriksen opsnusede også waliserens tilknytning til Danmark.
»Han har da lavet lidt sjov med mig i forhold til, at jeg boede ude på landet,« har Ben Davies fortalt i podcasten The Gab & Juls Show.
Ben Davies boede et par år i Viborg, mens karrieren fortsatte på akademiet i Swansea, da han vendte hjem. Gennem de seneste 12 sæsoner har han spillet i Tottenham.
Elskede tiden i Danmark
Ben Davies har flere gange slået fast, at han nød årene i Danmark, som har gjort rigtig meget for hans fodboldtalent.
Han spillede børnefodbold i Viborg FF.
»Da jeg vendte hjem var mine tekniske egenskaber rigtig gode. Jeg scorede faktisk også nogle mål på indendørsbanerne (i Viborg, red.). Målmændene måtte jo ikke tage med hænder, så det handlede om at spille ud bagfra og drible bolden frem.«
Selvom forholdene i Viborg på ingen måde kan måle sig med dem, han har i Tottenham, så er han stadig imponeret over de danske fodboldfaciliteter.
»Forholdene for børnefodbold var så meget bedre, end dem vi havde derhjemme (i Swansea, red.).«
Ben Davies lærte aldrig det danske sprog modsat sin to år yngre søster, der dengang kunne det udenad.
Det til trods har Ben Davies stadig kontakt med venner og bekendte fra Danmark.
Specielt i Århus
Ben Davies har besøgt København, efter han forlod Viborg, og var i 2018 tilbage på grund af landsholdsfodbolden.
Her mødte Wales Danmark i en Nations League-kamp på Ceres Park, som vækkede følelser og minder hos Ben Davies.
»Jeg har altid haft et ønske om at spille mod Danmark. Det bliver fedt, og det bliver sjovt at vende tilbage til der, hvor jeg tilbragte noget af min opvækst,« fortalte Ben Davies til BBC inden opgøret.
Familien rejste med.
»Mine forældre kommer også for at se kampen, og så bor de hos vores gamle naboer fra Viborg, som de stadig er tætte venner med,« fortalte venstrebacken.
Resultatmæssigt blev returen til Danmark ikke nogen succes. Åge Hareides tropper vandt 2-0.
Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.