Borussia Dortmund med Jacob Bruun Larsen som en af hovedaktørerne har været flyvende i denne sæson og nærmest scorer mål efter behag.

Det skulle de gerne blive ved med i dag, for netop mange mål i Dortmunds kamp er en af dagens tre spilforslag, hvor vi også kommer forbi Hillerød og Dalum.


Wolfsburg - Dortmund

Det er et ganske pænt odds på mindst tre mål i denne kamp. Dortmund har været forrygende i denne sæson, hvor man har scoret over tre mål i snit per kamp. Hovedparten af målene er godt nok scoret hjemme på Signal Iduna Park, men i de seneste par kampe har man også set skræmmende stærke ud på fremmed græs. Wolfsburg kommer normalt offensivt ud på eget græs, og kigger vi holdets første fem hjemmekampe, har de alle indtil videre været med mindst tre scoringer. Derfor bør dette blive en underholdende kamp og »over 2,5 mål« spilles.

Over 2,5 mål i kampen
Tyskland 1. Bundesliga, klokken 15:30
Odds 1,66 er fundet hos Bet365


Hillerød - Skovshoved

Denne kamp ser meget mere jævnbyrdig ud, end oddsene indikerer. Skovshoved har set markant bedre ud i de seneste kampe, siden vigtige Simon Bræmer kom tilbage fra endt skadespause. Man har hentet point i de seneste fire kampe, og i seneste udekamp mod B 93 var man meget tæt på at snuppe de tre point. Hillerød er også godt kørende, men de var ude i en hård kamp i midtugen ude mod Brønshøj, hvilket skal trække ned på holdets muligheder i denne kamp. Hillerød er i forvejen ikke fantastiske hjemme, så glimrende værdi på X2.

Skovshoved får point i kampen
Danmark 2. division pulje 2, klokken 14:00
Odds 2,20 er fundet hos Bwin


Dalum - Kjellerup

Kjellerup fyrede i sidste uge træner Steven Lustü, og det gav umiddelbart en god effekt, da Kjellerup leverede sæsonens klart bedste kamp, da man vandt i Ringkøbing. Af samme grund giver det ikke meget mening, at Dalum er så store favoritter i denne kamp. Fynboerne leverede en flot pokalkamp mod FC Midtjylland, men siden da er man gået helt i stå med sølle ét point i de seneste fem kampe. Godt nok hentede de point mod Kolding, men runden inden tabte man skuffende til Tarup/Paarup og derfor virker oddset ret attraktivt på Kjellerup-sejr.

Kjellerup vinder kampen
Danmark 2. division pulje 1, klokken 14:00
Odds 3,90 er fundet hos Bwin

Ændringer i odds kan forekomme