Det er dagen før dagen, og selv om de fleste nok er gået på juleferie og slapper af, er der stadig fuld gang i flere af de store ligaer, og dermed også friske fiduser på menuen i dag. To kampe fra Primera Division og et tysk bundopgør er hvad der forhåbentlig sikrer lidt ekstra penge til jul.


Valencia - Huesca

Valencia har haft en på papiret dårlig sæson, men spillet har været til meget mere og man har produceret pænt med chancer i de fleste af kampene. Før eller siden må de få gang i målscoringen, og et godt sted at starte kunne være mod Huesca. Bundholdet har egentlig spillet ganske godt, men været dårlige i begge felter, og det så man igen eksempler på mod Villarreal. Oveni mangler værterne den stærke forsvarer Gabriel Paulista på grund af skade, hvilket ikke skal gøre dette spil dårligere. Fine chancer for mindst tre scoringer i kampen.

Over 2,5 mål i kampen
Spanien Primera Division, klokken 12:00
Odds 1,80 er fundet hos Bet365


Duisburg - Dynamo Dresden

To hold blottet for selvtillid tørner sammen i denne kamp, og det bliver næppe noget chanceorgie. Dels er banen i Duisburg dårlig og indbyder mere til duelspil, og dels er der tale om en kamp mellem to af de mindst målrige hold i rækken. Duisburg fik en kort opblomstring efter ansættelsen af Torsten Lieberknecht, men er gået i stå igen med tre nederlag i træk - det skal dog med, at defensiven så klart bedre ud mod HSV senest, og at der skulle to direkte frispark til, før topholdet vandt. Dresden kommer næppe til Duisburg for at underholde, så spil på få mål.

Under 2,5 mål i kampen
Tyskland 2. Bundesliga, klokken 13:30
Odds 1,95 er fundet hos Bwin


Leganés - Sevilla

Leganés ligger godt nok i bunden af tabellen, men det er ikke i kraft af præstationerne hjemme, at man ligger der. På eget græs har man tidligere på sæsonen slået Barcelona og hentet uafgjort mod Atletico Madrid, og skal derfor slet ikke være uden chance i denne kamp. Sevilla har ikke vundet på udebane siden september måned, og er hårdt ramt af karantæner til dette opgør. Man er nemlig uden nøglespillerne Ever Banega og Pablo Sarabia på den konto, mens Simon Kjær er skadet. Leganés er i stort set stærkeste opstilling, hvorfor 1-tallet spilles.

Leganés vinder kampen
Spanien Primera Division, klokken 16:15
Odds 3,40 er fundet hos Bet365

Ændringer i de angivne odds kan forekomme