B 93 - Hillerød
Det lugter langt væk af mål i denne kamp. B 93 har en meget offensiv spillestil, og tilgangen af Quincy Antipas bør kun gøre dem endnu mere målrige. Oveni kommer, at kampen er flyttet til kunstgræs på B 93’s eget anlæg, hvilket også bør tale i retning af mange mål i forhold til, hvis den var blevet spillet på græs. Hillerød virker også forstærkede offensivt i forhold til efteråret med tilgangen af den lynhurtige Emil Scott Rasmussen fra LSF, mens man har karantæne til Magnus Klarskov Nielsen og Nikolaj Kristensen, hvilket mest svækker defensiven.

Over 2,5 mål i kampen
Danmark - 2. Division pulje 2, klokken 15:00
Odds 1,62 er fundet hos Bet365

Huddersfield - Bournemouth
Det er sjældent, at man får så højt et odds på mange mål i en Bournemouth-kamp og så endda i et opgør, hvor ingen af holdene kan bruge uafgjort til noget. Bournemouth skabte ingenting mod Manchester City, men i sagens natur er denne kamp helt anderledes, og endda skulle topscorer Callum Wilson være klar igen. Huddersfield-manager Jan Siewert brokkede sig over, at man mod Brighton ikke havde spillet direkte nok, så vi kommer nok til at se dem være mere målsøgende her - og det plejer de da også at være på hjemmebane.

Over 2,5 mål i kampen
England - Premier League, klokken 13:00
Odds 2,25 er fundet hos Betfair Sportsbook

1.FC Köln - Arminia Bielefeld
Med trænerskiftet til Uwe Neuhaus er Bielefeld blevet noget mere stabile end før. Det har givet gevinst mod de bedre hold, og under ham har man slået HSV og senest fortjent hentet uafgjort mod Union Berlin, som ellers på papiret er en af sæsonens sværeste kampe. Her kommer den måske sværeste af dem alle, men bedømt på præstationerne under Neuhaus, skal Bielefeld ikke være så undertippede som oddsene viser. Köln har et højt topniveau, men det har de ikke vist i de seneste kampe, hvor man har fået et par heldige sejre. Værdien er på X2 hér.

Bielefeld får point i kampen
Tyskland - 2. Bundesliga, klokken 13:00
Odds 2,80 er fundet hos Bet365