Så er der endelig danske hold i aktion i Europa, og minsandten om ikke der også er fidus til et hold fra den meget eksotiske 'fodboldnation' Gibraltar.

Så hvor er det lige man skal sætterne krydserne på torsdagskuponen? Det giver BTs bettingredaktion et par gode forslag til her.

FC Midtjylland - Derry City 
FC Midtjylland er store favoritter i denne kamp, men forvent ikke, at det bliver nogen målfest. Vi er i den tidlige opstart, hvor FCM er et stykke fra...


Så er der endelig danske hold i aktion i Europa, og minsandten om ikke der også er fidus til et hold fra den meget eksotiske 'fodboldnation' Gibraltar.

Så hvor er det lige man skal sætterne krydserne på torsdagskuponen? Det giver BTs bettingredaktion et par gode forslag til her.

FC Midtjylland - Derry City
FC Midtjylland er store favoritter i denne kamp, men forvent ikke, at det bliver nogen målfest. Vi er i den tidlige opstart, hvor FCM er et stykke fra topformen, og i lignende kampe i de to seneste sæsoner har man bestemt ikke imponeret. Sidste år vandt man kun 1-0 over litauiske Suduva og året inden sejrede man med samme cifre over Lincoln Red Imps fra Gibraltar. Irsk klubfodbold er ikke fantastisk, men det er dog noget over den absolutte bund i Europa, og sidste år var der faktisk et irsk hold med i Europa Leagues gruppespil. Fin værdi i »under 3,5 mål«.

Under 3,5 mål i kampen
Europa League kval., klokken 20:00
Odds 1,73 fundet hos Bet365

Maccabi Tel Aviv - KF Tirana
KF Tirana vandt pokalen og er derfor med i Europa League, men til gengæld endte man også med at rykke ned og derfor har vi altså en deltager fra den næstbedste albanske række i spil i dag. Efter nedrykningen er truppen blevet svækket, og det er derfor meget svært at se, hvad de skal gøre for at overraske i dette opgør. Maccabi Tel Aviv vandt ret klart sølv i Israel og nåede sidste år til gruppespillet i Europa League, hvor man fik point i begge kampe mod hollandske AZ. Alt andet end en storsejr til Maccabi må siges at være lidt af en overraskelse.

Maccabi tel aviv vinder med mindst tre mål
Europa League kval., klokken 20:00
Odds 1,90 fundet hos Danske Spil



AEK Larnaca - Lincoln Red Imps
De bedste hold fra Gibraltar har gjort det godt i Europa, og senest vandt Europa FC ude over walisiske TNS i Champions League, mens Lincoln Red Imps selv for to år siden kun tabte knebent til FC Midtjylland og sidste år sendte Flora Tallinn ud og endda vandt hjemmekampen mod Celtic inden eventyret så sluttede. Derfor er det svært at se, at de skal være så undertippede i denne kamp. AEK Larnaca gjorde det fint sidste år i Europa League, men det er ikke et hold, der laver mange mål, og derfor virker det som et fint langskud, at gæsterne ikke taber stort.

Lincoln Red Imps taber med maks. ét mål
Europa League kval., klokken 19:00
Odds 2,95 fundet hos Danske Spil