Så er der friske spilforslag til fredagskuponen.

Førerholdet i den næstbedste engelske række tager imod offensive Fulham, og det lugter lidt af mål på Molineux i aften. Det gør det også på MCH Arena, hvor oprykkerne fra Helsingør kigger forbi, og føler man sig heldig, kan man også spille på et kriseramt tysk hold, som godt kunne gå hen og få point på udebane i Frankfurt.


Wolverhampton - Fulham
Det kan næsten kun blive underholdende, når Wolves og Fulham tørner sammen i dag. Værterne fører rækken og spiller en offensiv form for fodbold, hvor


Så er der friske spilforslag til fredagskuponen.

Førerholdet i den næstbedste engelske række tager imod offensive Fulham, og det lugter lidt af mål på Molineux i aften. Det gør det også på MCH Arena, hvor oprykkerne fra Helsingør kigger forbi, og føler man sig heldig, kan man også spille på et kriseramt tysk hold, som godt kunne gå hen og få point i Frankfurt.


Wolverhampton - Fulham

Det kan næsten kun blive underholdende, når Wolves og Fulham tørner sammen i dag. Værterne fører rækken og spiller en offensiv form for fodbold, hvor man spiller flot langs jorden og kreerer mange chancer i næsten alle kampe. Man har scoret i samtlige kampe på Molineux i denne sæson, og som Fulham har forsvaret i denne sæson, er det svært at se Wolves gå fra banen uden scoring. Modsat har Fulham på papiret en glimrende offensiv, og opgøret senest mod Bristol Cityvar første gang i 10 kampe, hvor begge hold ikke scorede i en Fulham-kamp.

Begge hold scorer i kampen
England - The Championship, klokken 20:45
Oddset 1,70 er fundet hos Bwin


FC Midtjylland - FC Helsingør
Helsingør-offensiven har ikke været prangende med salgene af Mads Aaquist og André Riel. Godt nok scorede man to gange mod Silkeborg senest, men det var i kraft af to store forsvarsfejl af Silkeborg som følge af et højt pres, og det er svært at se holdet få held med det mod FC Midtjylland. Det taler imod spillet, at FCM lukker relativt mange mål ind hjemme og har Zsolt Korcsmár i karantæne, men siden de to førnævnte salg har Helsingør kun scoret én gang på fremmed græs, og det var på straffespark. Til oddset skal det prøves, at gæsterne ikke får scoret.

Begge hold scorer ikke i kampen
Danmark - Superligaen, klokken 18:00
Oddset 1,98 er fundet hos Unibet


Eintracht Frankfurt - Werder Bremen
Werder Bremen har indledt sæsonen med 10 kampe i træk uden sejr, men man har faktisk spillet halvdelen af kampene uafgjort. Det var ikke nok for Alexander Nouri til at beholde jobbet, og derfor er det i dag Florian Kohfeldt, som står i spidsen for holdet. Han skal have gode chancer for point hér. Werder har nemlig den normale topscorer Max Kruse med igen og er derfor i stort set stærkeste opstilling og har kun tabt én af fem udekampe. Frankfurt mangler flere stamspillere med Alexander Meier i spdisen og har ikke imponeret hjemme i denne sæson.

Werder Bremen får point i kampen
Tyskland - Bundesliga, klokken 20:00
Oddset 2,07 er fundet hos Unibet