Pokalfodbold, La Liga og en god omgang NFL.

Det er noget af det, du kan spille på i dag, og sædvanen tro kommer BTs bettingredaktion her med et par gode spilforslag.


Fremad Amager - OB
Det ville være synd at sige, at det er to hold i god målform, som tørner sammen i denne pokalkamp. OB spiller generelt alt for langsomt og har da også i de seneste syv kampe i Superligaen blot scoret én gang i åbent spil....


Pokalfodbold, La Liga og en god omgang NFL.

Det er noget af det, du kan spille på i dag, og sædvanen tro kommer BTs bettingredaktion her med et par gode spilforslag.


Villarreal - Espanyol

På papiret har Villarreal fået en dårlig start på sæsonen, men en del af forklaringen er, at man har indledt med tre udekampe, og formen er stigende med to sejre i træk. Til dette opgør har man godt nok målmandsproblemer, hvor man måske skal ende med at stå med fjerdekeeperen, men derudover er det mere eller mindre stærkeste opstilling. Espanyol er normalt ikke noget stort udehold og mangler en normalt startende forsvarer i Javi Lopez - og har oveni tabt de to seneste gange, man har været i Villarreal. Derfor kunne det godt ligne et fint 1-tal.

Villarreal vinder kampen
Spanien - La Liga, klokken 21:05
Oddset 1,74 er fundet hos Tipico


Fremad Amager - OB
Det ville være synd at sige, at det er to hold i god målform, som tørner sammen i denne pokalkamp. OB spiller generelt alt for langsomt og har da også i de seneste syv kampe i Superligaen blot scoret én gang i åbent spil. Efter en elendig start på sæsonen har Fremad Amager med succes trukket sig lidt længere tilbage på banen. Man scorer stadig ikke voldsomt meget, men lukker nu heller ikke specielt mange mål ind. Det er selvfølgelig lidt sværere at vurdere holdene, når de spiller i hver sin række, men det ligner ikke umiddelbart en målrig kamp.

Under 2,5 mål i kampen
Danmark - DBU Pokalen, klokken 18:15
Oddset 1,95 er fundet hos Unibet


San Francisco 49ers - Los Angeles Rams
San Francisco 49ers har indledt sæsonen med to nederlag til Carolina og Seattle, og nu venter så en hjemmekamp mod Rams, der bør være en mere overkommelig opgave. Godt nok har quarterback Brian Hoyer lavet tre turnovers, og han har ikke ført sit hold til et touchdown endnu, men til gengæld har running back Carlos Hyde været godt spillende i angrebet under den nye træner, Kyle Shanahan. San Francisco bør langsomt blive bedre, som spillerne med tiden lærer Shanahans ideer, og Rams skræmmer ikke umiddelbart. Spil på hjemmesejren.

San Francisco 49ers vinder kampen
USA - NFL, klokken 02:25 (natten til fredag)
Oddset 2,20 er fundet hos Bet365