Brøndby - Esbjerg

Det er svært at se, hvorfor dette opgør skulle udvikle sig til en målfest. Brøndbys offensiv har ikke udført det høje pres lige så godt i denne sæson som i sidste sæson, og tabet af Christian Nørgaard har kostet offensivt. Med en meget vigtig kamp mod Genk blot fire dage væk, vil det heller ikke give meget mening at spille sig ud i denne kamp og oveni har topscorer Ante Erceg karantæne. Esbjerg leverede sæsonens bedste defensive indsats senest mod Sønderjyske, men offensiven ser tynd ud uden Anders Dreyer. Flot odds på maksimalt tre mål.

Under 3,5 mål i kampen
Danmark Superliga, klokken 16:00
Odds 1,75 er fundet hos Danske Spil


AB - Slagelse

Slagelse har som ventet vist sig som et hold, der er svære at score imod, men modsat også har udfordringer i den anden ende af banen. Det ender ofte med målfattige kampe, og det her kunne snildt være den næste i rækken. AB har problemer med de hold, der spiller fysisk og kompakt. Det så man i sidste uge mod Frem, og selv om AB burde have scoret i den kamp, var det overordnet set ikke nogen chancerig kamp. Af samme grund er det svært at se, hvorfor man skal have så fin en betaling på maksimalt to scoringer i opgøret.

Under 2,5 mål i kampen
Danmark 2. Division pulje 2, klokken 15:00
Odds 2,02 er fundet hos Bet365


Burnley - Watford

Watford har været decideret elendige under Javi Gracia på fremmed græs. I de syv kampe på udebane under ham har man sccoret nul gange og i hovedparten af dem skabt meget få chancer. De kom godt nok fint fra land, men det var hjemme og mod en på dagen meget dårlig modstander i Brighton. Her skal de op imod et af de bedste defensive hold i rækken, og så er det svært at se dem få scoret. Burnleys kompakte defensiv viste igen klassen mod Southampton, hvor man gav meget lidt væk, så flot odds på, at Watford ikke scorer i kampen.

Watford scorer ikke i kampen
England Premier League, klokken 14:00
Odds 2,40 er fundet hos Danske Spil

Ændringer i de angivne odds kan forekomme