Norge - Panama
Norge viser stille og roligt fremgang under Lars Lagerbäck, og alle tre venskabskampe i år er da også vundet - senest på udebane mod Island. Nu er de så hjemme i Oslo, og det er svært at se andet, end Norge skal være ret klare favoritter i denne kamp. Sammen med Saudi Arabien fremstår Panama som VM's dårligste hold. Et hold med fysik og ikke ret meget andet, og som slider alvorligt med at score mål. De har ikke scoret i tre kampe mod europæisk modstand i 2018, og får Norge blot scoret i denne kamp, kan det meget nemt række til sejr.

Norge vinder kampen
Fodbold - venskabskamp, klokken 19:00
Oddset 1,75 er fundet hos Betfair Sportsbook


Belgien - Egypten

Der bør ikke være lagt op til mange mål i denne kamp. Egypten er et glimrende kollektiv, som under Hector Cuper gør det godt defensivt og så satser på at afgøre kampene primært på omstillinger. Problemet er bare, at Mohamed Salah fortsat sidder udenfor med en skade, og uden ham er det meget småt med kvalitet rent offensivt. Belgien imponerede ikke voldsomt i kampen mod Portugal, og selv om man har masser af offensive profiler, kan dette snildt blive en kamp, hvor det primært handler om ikke at blive skadet. Gå efter få mål i kampen.

Under 2,5 mål i kampen
Fodbold - venskabskamp, klokken 20:45
Oddset 2,00 er fundet hos Unibet


Nigeria - Tjekkiet

Det er et interessant odds på mindst tre mål i denne kamp. Tjekkiet har ikke set gode ud defensivt længe, hvor man stadig ikke har løftet arven efter Petr Cech, og i de seneste 11 kampe har man kun holdt Qatar og San Marino fra at score. Nigeria fortsætter forberedelsen mod VM, og tager man holdets kamp mod England, så de noget skrøbelige ud defensivt, hvor englænderne sagtens kunne have scoret mere end de to gange, det blev til. Modsat har Nigeria også flere spændende offensive spillere, og til oddset skal mindst tre mål i denne kamp prøves.

Over 2,5 mål i kampen
Fodbold - venskabskamp, klokken 15:00
Oddset 2,33 er fundet hos Unibet