Er det en myte med bettingloftet, hvordan spiller man bedst på kort, og hvilke apps er gode at bruge?

Der er mange spørgsmål, der melder sig i bettingmiljøet. Ja vel lige så mange, som der er gode tricks at kende.

Mens Bettingklubben er taget på en lille ferie, så giver de faste paneldeltagere dig en række råd og tips, som du kan hygge dig med i denne special-udgave.

I denne omgang svares der nemlig på lytterspørgsmål.

Et af spørgsmålene, som Bettingklubbens faste deltagere, Steffen Dam og Nicolai Baldorf, svarer på i denne udgave, handler om det omdiskuterede bettingloft. For er det bare en myte, eller er der noget om snakken, og har de to spileksperter selv været ramt af det?

»Hvis man har et spilmønster, som bookmakerne ikke finder rentabelt for dem selv, så vil du oftest rende inde i begrænsninger,« lyder det fra Steffen Dam.

Han henviser blandt andet til den type af spil, som Bettingklubben gør brug af. Steffen Dam er en af dem, der nok spiller for højere beløb end gennemsnittet, og derfor kan han heller ikke bruge sine konti hos udvalgte bookmakere, hvis han skal have størst mulig sandsynlighed for høj gevinst.

»Jeg har været ude for bookmaker-konti, hvor jeg kunne spille for 6,5 krone per væddemål, og det er lige lidt under, end det jeg plejer at spille for,« tilføjer han.

Også Nicolai Baldorf har personlig erfaring med bettingloftet.

»Jeg er også blevet limiteret rundt omkring, og der er et enkelt sted, hvor jeg ikke engang kan oprette en konto længere,« siger han og tilføjer:

»Jeg synes jo, det er moralsk forkasteligt, at man gør det (har bettingloft, red.), men desværre er det sådan, bookmakerne opererer.«

Der har været meget snak om bettingloft, også politisk og om hvorvidt, bettingloftet er i strid med lovgivningen, og det er også noget, Steffen Dam forholder sig til.

Mens Bettingklubben er taget på en lille ferie, så giver de faste paneldeltagere dig en række råd og tips, som du kan hygge dig med.
Mens Bettingklubben er taget på en lille ferie, så giver de faste paneldeltagere dig en række råd og tips, som du kan hygge dig med. Foto: ANDREW YATES
Vis mere

»I min verden giver det ingen mening, at man som forretningsdrivende, hvilket en bookmaker jo trods alt må siges at være, må gå ind og forskelsbehandle sine kunder,« siger han og tilføjer:

»Det er selvfølgelig helt fair, at man ikke bare kan få lov til at spille lige præcis, hvad man vil og på lige præcis de væddemål, man vil, men de begrænsninger, man så sætter, de må være gældende for alle.«

I denne udgave af Bettingklubben svarer Steffen Dam og Nicolai Baldorf på en række spørgsmål sendt ind af podcastens lyttere.

Du kan finde podcasten her i artiklen eller på Radio 24 Syvs podcast app.