Det danske landshold skal som bekendt have ny assistenttræner, og skal man tro bookmakeren Unibet, så falder valget på en målfarlig herre med slutrundeerfaring.

Ebbe Sand er nemlig øverst på listen efter at han i løbet af mandagen gik fra odds 12 til de nuværende odds 2,75, og det på trods af, at kun kortvarigt for 13 år siden har fungeret i den rolle i Silkeborg.

»Vores bud er, at Ebbe Sand er det mest sandsynlige navn. Dels har han før været inde om landsholdet som angrebstræner, dels står han uden job og behøver derfor ikke spørge nogen om lov - med mindre der stadig er et spørgsmål om kompensation efter afskeden med Brøndby. Vi vurderer dog ikke, at Brøndby vil stille sig i vejen for ham efter den noget uelegante afsked han fik i klubben,« siger Unibets pressechef Per Marxen.

Spørgsmålet er dog, om Ebbe Sand har de nødvendige analytiske kompetencer, eller om Åge Hareide og DBU er på jagt efter en mere taktisk træner.

I det lys kan et navn som Christian Poulsen være interessant, og han er da også næste navn på bookmakerens liste til odds 3,50.

Trainer Erik ten Hag (C) speaks with his assistants Michael Reiziger (L) and Christian Poulsen during a training of Ajax Amsterdam, on August 12, 2019 in Amsterdam. Ajax will play on August 13, 2019 against PAOK Saloniki in the third preliminary round of the UEFA Champions League Olaf Kraak / ANP / AFP
Trainer Erik ten Hag (C) speaks with his assistants Michael Reiziger (L) and Christian Poulsen during a training of Ajax Amsterdam, on August 12, 2019 in Amsterdam. Ajax will play on August 13, 2019 against PAOK Saloniki in the third preliminary round of the UEFA Champions League Olaf Kraak / ANP / AFP Foto: Olaf Kraak
Vis mere

»Vi tror også, at Christian Poulsen står godt. Ganske vist har han allerede et job som assistent i Ajax, men vurderingen er, at Ajax gerne lader Poulsen dobbeltjobbe i de perioder, det er nødvendigt, eller giver ham orlov, hvis han ønsker det. Det ville ligge godt i Ajax’ udviklings-DNA og den uddannelsesplan, der angiveligt er lagt for ham,« siger Per Marxen.

Med i favoritfeltet er også John Faxe Jensen til fem gange pengene, mens det heller ikke kan udelukkes, at man vælger den kommende assistent Morten Wieghorst - han er at finde i odds 7,50.

Blandt de frække langskud finder vi Michael Laudrup til 15 gange pengene, mens Nicklas Bendtner giver pengene 100 gange igen, hvis han får tjansen som assistenttræner frem til sommer.