AGF har stadig til gode at prøve at kommet i 3F Superligaens mesterskabsspil, men ifølge spiludbyderen Unibet er der er en realistisk chance for at det sker i sæsonen 19/20.

3F Superligaen har kørt med mesterskabsspil i tre sæsoner, og hver gang er AGF havnet uden for det sjove selskab.

Men ifølge spiludbyderen Unibet er der noget, der tyder på, at fjerde gang bliver lykkens gang for Aarhus-klubbens og dens succeshungrende fans.

I skrivende stund får man således pengene 1.85 gange igen, hvis AGF er i top-6, når grundspillet er færdig og de seks øverst placerede klubber skal dyste om medaljer og europæisk deltagelse.

(ARKIV) Superligakampen AGF mod OB på Ceres Park i Aarhus, mandag den 11. marts 2019.AGF har vundet syv kampe i træk i Superligaen. Grundstenene er lagt til næste sæson, men AGF's resultater har tidligere skabt falske forhåbninger. Det skriver Ritzau, onsdag den 15. maj 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Superligakampen AGF mod OB på Ceres Park i Aarhus, mandag den 11. marts 2019.AGF har vundet syv kampe i træk i Superligaen. Grundstenene er lagt til næste sæson, men AGF's resultater har tidligere skabt falske forhåbninger. Det skriver Ritzau, onsdag den 15. maj 2019.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det er præcis samme odds, man får, hvis man spiller på, at Aarhus’ stolthed for fjerde gang i træk ender uden for top-6.

»Oddset viser, at forventningerne er, at AGF kommer til at ligge lige omkring sjettepladsen, når grundspillet nærmer sig sin afslutning. Der er ingen tvivl om, at AGF’s fans krydser alt, hvad de kan for at klubben rammer mesterskabsspillet, men der er mange om buddet, siger Per Marxen,« pressechef hos Unibet Danmark og fortsætter:

»Hvis David Nielsen og resten af den sportslige sektor i klubben kan få skabt ro på bagsmækken, så kan sæsonen 19/20 sagtens ende med at AGF for første gang i lang tid skal kæmpe med om de sjove placeringer.«

AGF tager hul på den nye Superligasæson, når klubben på mandag gæster Hobro.