Vi skal kun godt et halvt år tilbage i tiden. Dengang stod Tottenham og Liverpool over for hinanden i Champions League, men det virker nærmest som en menneskealder, hvis man ser på, hvor de to hold er lige nu.

Liverpool stormer mod det første mesterskab siden 1990. Selv den mest pessimistiske Liverpool-fan kan ikke tro på, at det her går galt og det er da også mageløst at stå med 19 sejre og ét uafgjort resultat i 20 kampe. Både mod Sheffield United og Leicester leverede man præstationer, der var på et tårnhøjt niveau og man kommer med friske ben efter 10 dages pausen siden seneste kamp.

Manager Jürgen Klopp valgte nemlig at give alle stamspillerne fri i FA Cup mod Everton uden at det i øvrigt fik nogen konsekvenser, så Liverpool kan ikke være bedre forberedt til denne kamp og oveni kan man komme i mere eller mindre stærkeste opstilling. Naby Keita, James Milner og Nathaniel Clyne er de eneste, der med sikkerhed er meldt ude, mens Fabinho er meget tvivlsom til kampen.

Jose Mourinho har fået sin sag for i Tottenham.
Jose Mourinho har fået sin sag for i Tottenham. Foto: LINDSEY PARNABY
Vis mere

Hos Tottenham er alt mere eller mindre gået galt siden Champions League-finalen. En dårlig sæsonstart kostede manager Mauricio Pochettino jobbet, og selv om José Mourinho fik fine resultater i de første kampe, har man som sådan ikke præsteret meget bedre under ham. Senest leverede man en tam indsats i pokalen mod Middlesbrough, hvor det kun blev til uafgjort.

I de to kampe mod hold fra den formodede top seks har man tabt dem begge, og i hvert fald mod Chelsea var man ikke i nærheden af point. Nu skal man så møde det bedste af dem alle sammen, og det endda med en trup, der er hårdt ramt af skader.

Stjerneangriberen Harry Kane er det mest prominente navn udenfor på en liste, der også tæller Moussa Sissoko, Hugo Lloris, Tanguy Ndombele, Ben Davies og Danny Rose. Det er ikke godt nyt inden en af sæsonens sværeste kampe, og det er da også svært at se Tottenham få point. Oddset er måske også derefter, men Liverpool skal stadig være så store favoritter, at værdien er der.

Tottenham - Liverpool
Liverpool vinder - odds 1,74 hos NordicBet
Spilstop lørdag 18:30