En af de absolut største enkeltstående sportsbegivenheder i verden finder sted i nat, hvor Hard Rock Stadium i Miami lægger hus til årets Super Bowl mellem Kansas City Chiefs og San Francisco 49ers.

Det er samtidig et møde mellem to hold, der ikke har været i Super Bowl længe.

Kansas City Chiefs var det senest i 1970, mens San Francisco 49ers senest nåede så langt i 2013. Skal man tro bookmakerne, vil Kansas City Chiefs være holdet, der kommer til at stå for presset.

Således giver de blot odds 1,83 på at vinde Super Bowl hos Bethard, mens der er 2,10 på at San Francisco 49’ers løfter trofæet. Danske Spil er enige i vurderingen af Kansas City Chiefs som knebne favoritter til at vinde en ellers tæt finale.

Raheem Mostert fra San Francisco 49ers er en af grundene til, at bookmakerne tror på mange point i Super Bowl.
Raheem Mostert fra San Francisco 49ers er en af grundene til, at bookmakerne tror på mange point i Super Bowl. Sean M. Haffey

»Vi har Chiefs som små favoritter, men det er ikke meget, der skiller de to hold. Sidste år fik vi en historisk pointfattig Super Bowl, men det vil overraske os meget, hvis det gentager sig i år. Både 49ers og Chiefs har lavet mange point i playoffs, og derfor vil det ikke være en kæmpe overraskelse, hvis vi får mange point at se,« siger oddssætter Kenni Fehstedt fra Danske Spil.

Det bliver en kamp mellem et af ligaens bedste angreb i Chiefs mod et af de bedste forsvar hos 49ers.

To af årets profiler Raheem Mostert (runningback hos 49ers) og Patrick Mahomes (quarterback hos Kansas City Chiefs) venter derfor at indtage centraler roller.

Selv om man ofte ser, at i hvert fald de første spil i Super Bowl er ret konservative og det ikke stikker af rent pointmæssigt fra start, tror bookmakerne på masser af point i nattens finale. Således får man blot odds 1,80 på, at vi får mindst 55 point at se i kampen.