Bookmakeren Betsson er fortid i Danmark på tirsdag.

Det er nemlig blevet besluttet at lukke for aktiviteten i Danmark - hvilket er en direkte konsekvens af, at koncernen Betsson Group også ejer Betsafe og NordicBet, og de to brands er langt større i Danmark end Betsson. 

Rent praktisk kommer det til at foregå sådan, at Betsson og Betsafe smelter sammen i Danmark, således at danske Betsson-kunders igangværende spil og saldo flyttes over til Betsafe, og har man ikke en Betsafe-konto i forvejen, vil den automatisk blive oprettet, så pengene ikke går tabt. 

Som en bonus på grund af besværet, vil alle Betsson-kunder få indsat 40 kroner på deres Betsafe-konto kvit og frit, og igangværende bonusser på Betsson vil også blive honoreret i det omfang, at de er spillet fri.