Så er den gal igen i dansk idræt, der de seneste år har oplevet flere konfrontationer mellem trænere og aktive.

Torsdag valgte ledelsen i Badminton Danmark med øjeblikkelig virkning at indstille samarbejdet med assisterende landstræner Kim Nielsen.

I pressemeddelelsen angives der ingen årsag. Men ifølge dagbladet Politiken har han angiveligt stillet en spiller dette spørgsmål: 'Har du fået pik i weekenden?'

Sagen er ikke gået Team Danmarks direktør, Lone Hansens, næse forbi.

Team Danmark-direktør Lone Hansen.
Team Danmark-direktør Lone Hansen. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

»Vi kan ikke kommentere den konkrete sag, men helt generelt er vi klare i spyttet i forhold til grænseoverskridende adfærd over for atleter. Det er totalt uacceptabelt,« siger hun.

Hvor meget skal man som eliteidrætsudøver finde sig i?'
»Der er ingen tvivl om, at tonen i et eliteidrætsmiljø kan være hård. Der er meget på spil både for trænere og atleter. Men man skal under ingen omstændigheder finde sig i grænseoverskridende adfærd. Jeg vil sætte stor pris på, hvis eliteidrætsudøvere siger fra og straks tager kontakt til sportschefer eller Team Danmark. På den måde har vi mulighed for at tage fat omkring problemstillingerne, så vi kan agere inden tingene er gået helt skævt.«

Badmintonsagen er ikke den eneste, hvor atleter har beklaget sig over ledende trænere. Det er tidligere også sket i blandt andet svømning og håndbold. Har dansk idræt et overordnet problem?'
»Jeg synes ikke, man kan sige, at der i dansk idræt er et generelt problem, men der er selvfølgelig problemer nogle steder. Der er et skærpet fokus på trivsel, mental sundhed og dermed også de værdier, man arbejder ud fra. Der er lavet nogle undersøgelser, der viser, at eliteidrætsudøvere i forhold til gennemsnittet af normalbefolkningen ligger lavere i forhold til depressioner og angst. Hvad angår eksemplet med håndbold, er der arbejdet med tonen på holdet og hvordan træneren agerer. Det er jo sådan, at vi i Team Danmark-regi sammen med forbundet klæder trænerne på til at navigere i det danske idrætsmiljø.«

Hvordan?
»Det er forskelligt fra sag til sag, da de har forskellige udgangspunkter. Det kan for eksempel være via uddannelse. Det kan også være seminarer og netværk, hvor værdier er på dagsordenen. Når en udenlandsk træner ansættes i et dansk specialforbund, er det vores opgave at gøre dem opmærksom på, hvordan de danske værdier er fundamentet i dansk eliteidræt. Her var vi tidligere ikke været gode nok.«

Her har der også været problemer med landstrænerne i dansk idræt:

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen i samtale med Stine Jørgensen under en håndboldlandskamp.
Landstræner Klavs Bruun Jørgensen i samtale med Stine Jørgensen under en håndboldlandskamp. Foto: LOIC VENANCE
Vis mere

HÅNDBOLD
Spillerne på det danske kvindelandshold sendte uopfordret i foråret 2016 en skriftlig evaluering til landstræner Klavs Bruun Jørgensen.
I et tre sider langt brev udtrykte en samlet spillertrup store frustrationer og oplistede en række kritikpunkter.
Blandt andet var man utilfredse med, at landstræneren kom med 'hentydninger til, at vi ikke investerer nok i hverdagen', at 'vi ikke vil det nok' og at 'vi ikke træner nok'.

Ligeledes blev der klaget over Klavs Bruun Jørgensens kommunikationsmetoder. 'Folk tør ikke sige noget, og dem, der gør, har svært ved at komme igennem. Kan vi ikke snart skabe en positiv fortælling om det danske damelandshold? Første gang, vi ikke præsterer, skal vi - via pressen - forholde os til, om vi er i god nok form, og at vi ikke har vindermentalitet. Kunne vi tage det internt og fremstå som en fælles enhed?' lød spillernes afsluttende bemærkning.
Klavs Bruun Jørgensen er trods kritikken stadig ansat som træner for det danske kvindelandshold.

Mark Regan var fra 2003 til 2008 landstræner i Dansk Svømmeunion.
Mark Regan var fra 2003 til 2008 landstræner i Dansk Svømmeunion. Foto: BARDUR EKLUND
Vis mere

SVØMNING
Tidligere i år fortalte svømmeren Jeanette Ottesen i dokumentarudsendelsen 'Svømmestjerner – under overfladen' på DR om sit forhold til Mark Regan, der var ansat som landstræner i Dansk Svømmeunion fra 2004 til 2008:
»Hvis vægten så okay ud i hans øjne, så blev der ikke sagt noget. Men hvis vægten var for høj, så begyndte han jo næsten allerede dér at råbe og skrige. Enten så gjorde han det med det samme, eller også stoppede han dig, mens du svømmede, hev dig op på kanten og råbte og skreg af dig dér. Det var alt efter, hvilket humør han var i. 'Du er for fed! Hvordan har du tænkt dig at svømme hurtigt, når du er så fed?', 'Du er ulækker at se på', 'Du kan knap nok klemme dig ned i din konkurrencedragt. Så fed er du. Jeg var ekstremt nervøs og bange for at skulle op på vægten. Jeg husker det nærmest som en fangelejr.«
Mark Regans metoder fortsatte under Paulus Wildeboer, der var ansat som landstræner i Dansk Svømmeunion fra 2008 til 2013