Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det var et bizart øjeblik, der onsdag fandt sted under Indonesia Masters.

I andet sæt af opgøret mellem Hans-Kristian Vittinghus og indiske Lakshya Sen skete der pludselig noget, der fik den danske badmintonstjerne til at spærre øjnene op.

For da Vittinghus lod en bold gå ud over baglinjen og herefter kiggede hen på linjedommeren, var personen nemlig faldet i søvn, skriver TV 2 Sport.

Den 36-årige dansker nægtede herefter at spille videre, før den mandlige linjedommer var blevet udskiftet.

»Jeg var ikke særlig tryg ved at skulle lade bolde gå på baglinjen, hvis manden ikke kunne holde sig vågen. Det var ret kritisk,« siger Hans-Kristian Vittinghus til TV 2 Sport.

Linjedommeren fik dog lov til at fortsætte, og den danske stjerne endte i stedet med at tabe kampen med cifrene 10-21, 18-21.

Hans-Kristian Vittinghus var dog ikke den eneste dansker, der onsdag måtte forlade den prestigefyldte Super 500-turnering.

Også Mia Blichfeldt, Julia Dawall, Line Christophersen og Anders Antonsen er ude af turneringen. Sidstnævnte måtte dog trække sig på grund af en skade.

Viktor Axelsen, Line Kjærsfeldt og Ramus Gemke formåede dog at skabe en smule dansk succes i Indonesien, da de spillede sig videre til anden runde.

Det samme gælder doublerne Kim Astrup og Anders Skaarup samt Alexandra Bøje og Mathias Christiansen.

Andre læser også