Årets finale i Denmark Open i badminton trak så meget tænder ud, at de to finalister knap nok kunne stå på benene bagefter.

Den mere end en time lange duel mellem barndomsvennerne Anders Antonsen og Rasmus Gemke ramte så hårdt, at vinderen Anders Antonsen efterfølgende ikke havde kræfter til at komme ud til journalisterne og lade sig interviewe i det såkaldte mixed zone, mens Rasmus Gemke måtte have hjælp fra to mænd for at nå hen til reporterne.

»Det faktum, at vi spiller første turnering i seks-syv måneder sætter sig bare. Rasmus har også haft nogle voldsomt lange kampe tidligere i turneringen. At skulle spille fem dage i streg og så skulle ud i en plus 70 minutter-finale, det er rimeligt vanvittigt,« siger Anders Antonsen dagen derpå.

Finalen vandt han med 18-21, 21-19, 21-12, og efterfølgende var der tømt i butikken, og han frygtede, at hele kroppen ville gå i krampe, som den tidligere har gjort.

Antonsen og Gemke efter finalen.
Antonsen og Gemke efter finalen. Foto: Badmintonphoto
Vis mere

»Vi går ind til finalen med rigtig mange nerver, og der er rigtig meget på spil, det er også det, der adskiller turneringskampe fra rigtig hård træning. Man bliver bare smadret og øm på en anden måde. Spændtheden i kampe rammer bare vanvittigt hårdt i kroppen.«

»Jeg har kæmpet en del med kramper. Hvis jeg har spillet kampe udmarvende på over 75 minutter, har jeg nogle gange været udsat for helkropskramper, og det, var jeg bange for, skulle ske i går, for jeg kunne godt mærke i løbet af tredje sæt, at mine muskler begyndte at hoppe hist og her. Så jeg frygtede, at en ny grim tur var på vej,« forklarer den første danske vinder af Denmark Open i 10 år.

Han fortæller, at det lykkedes at undgå helkropskramperne ved at holde muskulaturen og blodomløbet i gang i badet efter kampen. For alt i verden undgik han trods trætheden at sætte eller lægge sig ned.

»Heldigvis var der ikke nogen kæmpe kramper, der var lige noget i min lyske, mit skinneben, min balle og min højre vinge, men det var ikke sådan, at jeg lå i vanvittige smerter i en times tid, som jeg har prøvet førhen,« siger jernmanden, der hurtigt kunne erfare, at dittoen Rasmus Gemke ikke brugte samme taktik.

Kort efter kampen havde Anders Antonsen nemlig lige præcis nok energi til at hente to bananer i spillernes lounge, og derinde fandt han en 'presset' Rasmus Gemke på gulvet.

Rasmus Gemke forklarer, at der var så godt som helt slukket i kroppen.

»Efter sådan en kamp er jeg selvfølgelig fuldstændig tømt for alt i kroppen. Følelser, kræfter, alt i kroppen. Det var lige, da jeg trådte ind på den grønne bane, der eksploderede det bare for mig. Der var intet signal nogen steder i kroppen til mig. Jeg havde krampe, ondt i hovedet, alt var nærmest tømt, så der var stort set intet tilbage i mig,« forklarer Rasmus Gemke og tilføjer:

»Jeg havde egentlig fået et lille riv i siden af min hofte, så det spændte lidt op og gav mig krampe, og når du står på banen, har du så meget adrenalin i kroppen, at du godt kan holde det kørende. Men på et tidspunkt, når du giver slip, kommer det bare i et tag. Og så står du bare der og har krampe i hele kroppen. Så ja, jeg lå der og var godt presset. Det var lidt dramatisk.«

Begge spillere var mandag på benene igen, da B.T. fangede dem om formiddagen, men de har haft bedre dage fysisk.

»Der er ikke nogen tvivl om, at jeg ikke er lige så godt gående i dag, som jeg var i går, og det er ikke så positivt, når man tænker på, at jeg ikke kunne gå i går. Men jeg er egentlig glad i dag og har det godt,« forsikrer Rasmus Gemke.

For vinderen, Anders Antonsen, står den nu på nogle ugers ferie, inden han skal træne op til næste turnering i januar.

Med finalesejren vandt han samtidig cirka 350.000 kroner, så ferie skulle der være råd til. Kroppen skreg i hvert fald på det.