Bordtennisstjernen Mie Skov, som for fem år siden vandt Vild Med Dans, er flyttet fra sin partner, top-badminton-profilen Carsten Mogensen.

»Det er sandt, at jeg er flyttet fra Carsten. Vi har haft tre turbulente år, hvor vi har fået barn, og hvor vi var ved at miste Carsten på grund af en hjerneblødning,« siger Mie Skov til Se og Hør.

I midten af oktober flyttede den 32-årige tidligere OL-deltager fra parrets fælles rækkehus i egen lejlighed i Charlottenlund, skriver Se og Hør. Sportsparret blev i 2015 forældre til en dreng.

»Vi har forskellige hensyn til, hvad det vil sige at være en familie, så lige nu er vi bedst hver for sig,« siger Mie Skov.

Mie Skov og Mads Vad vandt Vild Med Dans i 2013.
Mie Skov og Mads Vad vandt Vild Med Dans i 2013. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Carsten Mogensen, som udgør den ene halvldel af den danske verdensklasse-badminton-duo, han danner sammen med Mathias Boe, blev i 2016 blev ramt af en hjerneblødning.

Det skete, da duoen var i Rusland for at spille VM i februar 2016.

Mogensen blev opereret for sin hjerneblødning, og lå længe på et russisk hospital efter sin operation.

Et halvt år efter var Mogensen klar til at stille op for Danmark ved OL i 2016 i Rio de Janeiro sammen med sin makker.

Carsten Mogensen er i verdenseliten i Badminton.
Carsten Mogensen er i verdenseliten i Badminton. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Vidundertalentet Mie Skov debuterede på seniorlandsholdet i bordtennis, allerede da hun blot var 12 år. Hun har siden vundet DM-guld i damesingle hele ni gange og repræsenterede Danmark ved OL i London i 2012.

For fire år siden - året efter at hun vandt Vild Med Dans - indstillede hun sin karriere på topplan. Men i sidste måned annoncerede hun, at hun gør comeback på landsholdet.

Mie Skov er udtaget som en del af det danske hold til de kommende EM-kvalifikationskampe mod Tyrkiet og Estland i henholdsvis november og december.

Hun har efter sit nu afbrudte karrierestop blandt andet arbejdet i fodboldklubben Brøndby IF og har taget en uddannelse som personlig træner.

Mie Skov er tilbage på bordtennislandsholdet.
Mie Skov er tilbage på bordtennislandsholdet. Foto: CLAUS FISKER
Vis mere