Joachim Persson er ikke tilfreds.

»Jeg synes jo, at det er fuldstændig grotesk, at jeg står i den her situation. Jeg har afvist det,« siger Joachim Persson:

»Jeg ved, at jeg er den lille mand, som bliver brugt på at statuere et eksempel. De har brugt nogle penge på at efterforske, og nu vil de også have noget ud af det.«

Torsdag kom det frem, at det internationale badmintonforbund (BWF) har dømt danske Joachim Persson for to tilfælde af matchfixing-relaterede forhold.

Helt præcist har han fået 18 måneders karantæne for ikke at indrapportere to forsøg på matchfixing mellem 2014 og 2017, hvor han skulle være tilbudt at tabe først sæt for herefter at vinde kampen. I sagsakterne fra BWF er der derudover ikke mange detaljer om, hvad der konkret er foregået i de to situationer.

Over for B.T. Sport kommer Joachim Persson nu med sin version af sagen.

Om det første tilfælde:

»Jeg er blevet dømt for ikke at rapportere en person, der spurgte, om jeg ville tabe første sæt og vinde kampen bagefter. Jeg afviste det, og jeg er blevet dømt for ikke at have rapporteret det. Men jeg vandt kampen 2-0 i sæt,« siger Joachim Persson om episoden, der nåede frem til BWFs kendskab, fordi en tredje person (som Persson havde informeret om oplevelsen) sendte et screenshot af samtalen videre til forbundet.

Om det andet tilfælde:

»I nummer to tilfælde har de misforstået, hvad det drejer sig om. Jeg fortæller selv uopfordret i et afhøringsinterview med BWF om dengang, en anden spiller laver en joke med mig om, at 'der er et højt odds på, at vi taber første sæt i en herredouble'. Det er en kamp, jeg slet ikke selv er involveret i. Jeg fortæller, at jeg siger til spilleren: 'Det er det dummeste, du kan sige. Det skal du ikke engang sige for sjov.' Det fortæller jeg altså til BWF - og halvandet år senere laver de det så om til en anklage om, at jeg ikke har rapporteret et forsøg på matchfixing,« siger Joachim Persson.

Han opsummerer: »I nummer to tilfælde er jeg ikke engang involveret i kampen, og i nummer et vinder jeg 2-0 i sæt.«

Joachim Persson ville gerne have gjort nogle ting anderledes, men indberettede ikke sagerne dengang, fordi det var 'andre tider og andre regler'.

Af sagsdokumenterne fremgår det også, at den tidligere badmintonspiller var anklaget for ikke at ville samarbejde med badmintonforbundet om sagen.

Til det siger Joachim Persson: »At jeg ikke ville samarbejde passer ikke. Jeg ville ikke udlevere mine bankonti, men de har set mine 'bettingrecords' (væddemålshistorik hos bookmakere, red.). De ville også have en kopi af min telefon, men det havde jeg ikke lyst til. Det tror jeg ikke, at mange har.«

Vil du anke?

»Hvad vil du have, jeg skal gøre? Jeg har brugt over 50.000 kroner på min advokat allerede. og BWF vil have, at jeg skal betale 4500 dollars for sagens omkostninger (30.000 kroner, red.). Hvad ville du gøre? Tage ned og anke med uvis chance for succes og have en masse yderligere omkostninger på det. eller ville du sige: Jeg kan ikke gøre noget: jeg gider ikke bruge mere energi og mere af mit liv og penge på at kæmpe en sag, hvor jeg ikke har store chancer for at vinde.«

Har du overhovedet råd til det?

»Det er så en anden ting.«

Er du en færdig mand i badminton?

»Måske, måske ikke. Men jeg har en meget stærkt psyke, så jeg har ikke tænkt mig at lade en organisations dom skal være herre over min lykke.«