Det var ikke en ovenud tilfreds Viktor Axelsen, der efter kampen satte ord på torsdagens sejr i EM-kvartfinalen.

Her var han godt og grundigt træt af modstanderen, Thomas Rouxel.

Gentagne gange råbte Axelsens franske modstander »wouuuh«, når han vandt et point.

»Det er super barnligt, men det ender altid ud med, at der er en eller anden mental kamp. Vi snakker fint sammen ude bag banen, men hver gang vi møder hinanden, så går det altid op i et eller andet latterligt,« sagde Axelsen til TV 2 Sport efter kampen.

Og verdensetteren kunne heller ikke holde fristelsen tilbage for at give Rouxel lidt igen.

»Wouuuh« lød det gentagne gange fra Axelsens franske modstander, Thomas Rouxel, undervejs i kampen.
»Wouuuh« lød det gentagne gange fra Axelsens franske modstander, Thomas Rouxel, undervejs i kampen. Foto: RODRIGO JIMENEZ
Vis mere

Da Axelsen bragte sig foran 7-6 lød der et »wouuuh« i hallen i Madrid.

Efter kampen fortalte Axelsen, at det hører sporten til, at der ofte forekommer mentale kampe.

Dette var også tilfældet til EM-kvartfinalen i 2021, hvor selvsamme Axelsen og Rouxel provokerede hinanden undervejs i kampen.

Og selvom Axelsen anerkender, at det ikke er »super modent«, så kan han dog godt se det sjove i det.

Heldigvis for Axelsen betød Rouxels udbrud ikke det store, og den dansk badmintonstjerne vandt kampen i to sæt 21-16, 21-14.

I semifinalen skal Axelsen op imod nummer 48 på verdensranglisten, Misha Zilberman, fra Israel.

Andre læser også