Ét øjeblik fra 2023 sidder stadig dybt i Viktor Axelsen.
Han er netop røget ud af All England-turneringen. På sensationel vis. Efter blot to kampe.
Vred og ked af det gennemfører han de obligatoriske tv-interviews. Men det er tydeligt, at han holder sine følelser tilbage.
For han er stadig lidt i chok over det, der netop er sket. Og det er lige nøjagtig her, mens han sidder i omklædningsrummet, at særligt én ting går op for ham og ændrer alt.
Den del vender vi tilbage til.
For den 29-årige danske verdensstjerne er endnu en gang nomineret til B.T. Guld – 'Sportens egen pris' – for sin unikke sæson, hvor han har fejet gulv med konkurrenterne.
En sæson, hvor han har vundet seks af de største titler, man overhovedet kan komme i nærheden af som badmintonspiller.
Men også en sæson, hvor han – på trods af adskillige triumfer – har været dybt frustreret. Det fortæller han i et stort interview med B.T.
»2023 har også været et svært år for mig. Der har været sindssygt mange udfordringer med småskavanker, skader og sygdom, der slet ikke har givet mig optimale forberedelser til turneringer. Det har været lidt som at slukke ildebrande hele tiden, hvor det mere handlede om at blive klar i stedet for at fokusere på, hvordan jeg kunne udvikle mig,« siger Viktor Axelsen.
De sidste tre år har han inderst inde kæmpet med bekymringer for sin fysik.
Helt konkret har han ikke følt, han har kunnet forberede sig ordentligt til turneringer i en lang periode.
Kun op til OL i Tokyo, hvor han i øvrigt vandt guld.
Og netop derfor er næste års målsætning da også at klare sig igennem længere perioder uden frustrerende småskavanker og ufrivillige pauser.
For det går nogle gange ud over dagligdagen hjemme hos familien Axelsen, erkender han:
»Det betyder jo, at der er flere dage, hvor det er mere udfordrende. For det har indflydelse på ens humør og generelle overskud. Jeg har super opbakning hjemmefra, men det er jo udfordrende, når der kommer mange ting.«
»Og det har min hustru, Natalia, da også kunnet mærke på mig. Når jeg eksempelvis har været påvirket af, at det ikke lige har kørt på skinner. Men det er også det, man har hinanden til. At hjælpe hinanden med at komme på rette vej igen,« lyder det fra den verdensberømte fynbo.
Der er da også altid hjælp at hente, så snart han træder ind ad døren i hjemmet.
Noget, som han kun er blevet bekræftet yderligere i de seneste 12 måneder, hvor han flere gange har været tvunget til at tage pauser fra badmintonbanen.
Pauser, der dog har vist ham, at det med nogle gange at glemme den sport, han elsker, er altafgørende for hans succes.
Det skal bare være på hans eget initiativ. Ikke på grund af en skade eller sygdom.
»Det har været nødvendigt for mig at holde korte pauser og komme hjem til familien undervejs, og jeg tror, at de her små pauser bliver nøglen fremadrettet, hvor jeg kan trække stikket og få det hele lidt på afstand. Både for kroppens skyld, men også mentalt,« forklarer Viktor Axelsen og tilføjer:
»Den bedste måde at gøre det på, er jo ved at bruge tid med Natalia og mine børn. Det giver mig så meget.«
Havde man spurgt ham for 10 år siden, om han nogensinde skulle bruge tid på ret meget andet end at træne, så havde han nok bare grint af spørgsmålet.
Det var aldrig et tema, da han var ung.
»Nu er jeg et sted, hvor jeg har brug for at koble af fra badminton en gang i mellem. Den træningsmængde, som jeg lagde i det, da jeg var yngre, er ikke længere nødvendig i samme grad. Jeg behøver ikke at træne fem-seks timer om dagen eller konstant prøve at snige ekstra træning ind,« siger han og fortsætter:
»Men det har været svært for mig at nå til den erkendelse og acceptere. For hvis det stod til mig, så trænede jeg jo hele tiden. Men det kan jeg bare ikke længere. Min krop bliver også ældre.«
For Viktor Axelsen handler det dog ikke om dårlig samvittighed, hvis han pludselig en dag ikke træner lige så mange timer, som han gjorde dagen forinden.
Dertil har han prøvet – og vundet – så meget, at han ikke længere behøver at bekymre sig over det, lyder det:
»Jeg kan stadig godt få følelsen af, at jeg ikke gør nok. Men det har jeg lært at acceptere. For jeg beviser jo igen og igen, at dét, jeg gør, er mere end rigeligt.«
Tilbage i omklædningsrummet ved All England sidder en dybt skuffet Viktor Axelsen og stirrer ud i luften.
Han har svært ved helt at forstå, hvad der lige er sket.
»Jeg var hårdt ramt efter det nederlag. Mere ramt, end jeg var ved VM, for jeg følte, jeg var klar, og det er en turnering, der betyder ekstremt meget for mig,« forklarer den danske stjerne.
Og mens han forsøger at samle tankerne i omklædningsrummet, kan han pludselig se, at der er opstået et problem, der er langt større end det smertelige nederlag.
Men han nægter at lade sig styre af det.
Han vil ikke længere være så hård ved sig selv, når tingene gå skævt, siger han til sig selv.
»Det var i dét øjeblik, at jeg det gik op for mig, at det er fuldstændig urealistisk at forvente, at jeg bare vinder hver eneste turnering. Jeg har vundet mange finaler, og det gør, at presset er stort. Men alle forventer, at jeg bare vinder. Inklusive mig selv. Og det er slet ikke realistisk at blive ved på den måde.«
»Så jeg har accepteret, at der vil komme nogle nederlag. Man kan ikke forvente, at man vinder alt. Der er bare perioder, hvor man ikke er på toppen, og så er det bare pissesvært at vinde,« afslutter han.
'Sportens egen pris' uddeles 6. januar ved SPORT 2023-showet i Herning.
