Sikke en sæson Anders Antonsen har haft.
Foruden turneringssejre ved Indonesian Masters og European Games har den 22-årige aarhusianske badmintonspiller vundet VM-sølv og spillet sig i top-3 på verdensranglisten.
»Mit år har været fantastisk,« siger Anders Antonsen, der er blandt de nominerede til at modtage B.T. Guld, og tilføjer:
»Alt er gået op i en højere enhed for mig. Mine målsætninger om at vinde en World Tour-turnering og komme i top-10 på verdensranglisten fik jeg forholdsvis tidligt på året sat et hak ved. Efterfølgende fortsatte fremgangen nærmest uge for uge, og når jeg satte nye mål, blev også de indfriet.«
Ifølge Anders Antonsen skyldes hans sportslige optur i 2019 flere ting.
»Det er ikke nogen hemmelighed, at mit 2018 ikke levede op til mine forventninger. Jeg var derfor lidt spændt, da jeg i januar tog af sted til Østen for at deltage ved Indonesian Masters. Setuppet omkring mig var specielt, da jeg på grund af konflikten med forbundet (spillerne og forbundet kunne ikke blive enige om en ny eliteaftale, red.) ikke havde en træner at læne mig opad. Desuden blussede min astma op. Jeg havde ikke nogen steder end mig selv at søge hen, når der skulle fyres undskyldninger af sted. Det tvang mig til finde løsninger. Selvfølgelig var det ærgerligt, at vi var på kant med forbundet. Men det var, som om tingene klikkede for mig i lige akkurat den turnering.«
I finalen besejrede han verdensrangliste-etteren Kento Momota.
»Forholdene, der blev spillet under, var ekstreme. Der var så megen larm, at jeg ikke kunne høre, hvad jeg selv tænkte. Desuden var der både ekstraordinært varmt og fugtigt. Da jeg vinder matchbolden, strømmer følelserne gennem min krop, og egentlig forstår jeg ikke helt, hvad der sker i momentet. Så begynder jeg at tænke på, at tilskuerne skal have lidt at grine ad, og så smider jeg blusen. Kastet var dog ikke helt godt. Først i andet forsøg nåede trøjen ud til publikum,« siger Anders Antonsen med et stort smil.
Et halvt år senere møder han Kento Momota igen. Denne gang i VM-finalen, som han kvalificerer sig til via sejr over blandt andre den kinesiske profil Chen Long.
»Jeg er langt hen ad vejen stolt over min VM-sølvmedalje. Overordnet set har jeg i 2019 ikke haft mange skuffelser. Kun én ting nager mig. Jeg erobrer i finalen sammenlagt kun 12 point og var efter en god turnering slet ikke konkurrencedygtig. Kroppen havde ganske enkelt ikke mere at skyde med. Nederlagets enorme størrelse var et slag i maven. Det var min karrieres største kamp. Mange fulgte med på tv i Danmark. At løbe ind i så stor en røvfuld er ikke sjovt. Jeg kan godt grine ad det. Så hårdt sidder nederlaget trods alt heller ikke i mig. Set i bagspejlet må jeg erkende, at det ikke var mig, der var på banen den dag. Når det er sagt, ville det altså have været pissefedt, hvis jeg havde haft fysisk overskud til at levere en god kamp,« siger Anders Antonsen.
Selvom han er fuldt dedikeret sin badmintonkarriere, giver han sig også tid til at nyde livet uden for banen.
»Jeg elsker at spille på guitar, men må erkende, min udvikling er stagnerende, fordi der simpelthen er for lidt tid til at øve. Herudover forsøger jeg så ofte som muligt at være sammen med mine venner. Så jeg lever et rigtig hyggeligt liv, når jeg ikke lige koncentrerer mig om mit badmintonspil,« siger Anders Antonsen.
Han har ikke sin badmintoninteresse fra fremmede.
»Jeg er vel på det nærmeste født ind i sporten, da min far er halinspektør i Aarhus Badmintonklub. Min mor har også spillet. Herudover har jeg to brødre, der har spillet henholdsvis badminton og fodbold,« fortæller Anders Antonsen.
Et af hans kendetegn er, at han altid spiller med pandebånd. På spørgsmålet om, hvorvidt dette skyldes overtro, er svaret benægtende.
»Nogle gange har jeg forsøgt at lægge det fra mig, hvorefter jeg har spillet elendigt. Fremadrettet vil jeg så ofte som muligt spille med det, da det forhindrer sved i at løbe ned i øjnene. Mere ligger der såmænd ikke i det,« siger Anders Antonsen.
I 2020-sæsonen vil Anders Antonsen have tre fokusområder.
»OL i Tokyo er naturligvis et højdepunkt. Men inden den turnering, der spilles i en kæmpe hal, hvor jeg føler mig godt tilpas, vil jeg forsøge at få min form til at toppe ved All England og Thomas Cup (i henholdsvis Birmingham og Aarhus, red.),« lyder Anders Antonsens slutreplik.
