Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen blev far i oktober.

Og datteren Vega har vendt op og ned på atletens liv.

Det fortæller han til DR og kalder det 'helt fantastisk'

»At være far er gaven, der bliver ved med at give. Fra dag til dag synes jeg, at det bliver sjovere og sjovere. Og jeg bliver gladere og gladere for min datter, som jeg også lærer hende at kende,« siger han.

Axelsen har ikke været i kamp, siden han i marts leverede karrierens måske største triumf med sin sejr ved All England. Derfor er det lige nu masser af tid til datteren, inden han til januar igen skal begynde at spille kampe.

Axelsen efter sin All England-triumf.
Axelsen efter sin All England-triumf. Foto: TIM KEETON
Vis mere

»Når du er en individuel sportsmand, så er du tit selv den vigtigste i din egen verden. Du skal være lidt egoistisk og tænke på, hvordan du selv bliver bedre, og hvordan man kan optimere. Der tror jeg, at det er sundt at have en person, der er langt vigtigere i verden, end du selv er. Kærligheden til det her lille væsen er jo fuldstændig specielt. Der er ingenting, der kommer op ved siden af,« siger han om faderskabet.

Han fortæller desuden, at den nye rolle har givet ham en anden ro. Før var det kun badminton, der rumstrerede i den danske stjernes hoved.

Men det har lille Vega ændret på.