En popcornmaskine spillede en uventet hovedrolle ved Denmark Open i badminton.

Ja, den er god nok.

I tredje sæt ved finalen i damedouble ved badmintonturneringen kom en overraskende melding gennem højttalerne i Odense Idrætshal.

Alle skulle forlade hallen omgående.

Menneskemængden blev ført ud af hallen i Odense ved Denmark Open.
Menneskemængden blev ført ud af hallen i Odense ved Denmark Open. Foto: Claus Fisker
Vis mere

»Det har jeg simpelthen ikke set ske i en kamp før,« siger TV 2 Sports egen badmintonkommentator Dennis Bostrup ifølge mediets hjemmeside.

Meldingen kom, da sydkoreanerne Baek Ha Na og Jung Kyung Eun servede ved stillingen 7-6 mod Chen Qingchen og Jia Yifan fra Kina. Spillerne lod ikke til at forstå alvoren, før dommeren stoppede kampen og forlod sin stol.

Efter 13 minutters afbrydelse blev publikum ført ind igen, da den afskyelige popcornmaskine var blevet afmonteret.

Ved stillingen 20-15 gik brandalarmen så igen, men inden publikum nåede at forlade hallen, blev nødssituationen stoppet igen. Det endte med, at Baek Ha Na og Jung Kyung Eun kunne løfte armene i vejret efter en sejr i finalen med  9-21, 21-19, 21-15.