Det var et stormvejr af dimensioner, der ramte den danske badmintonverden i august 2021. Her blev nyheden om den kontroversielle flytning til Dubai offentliggjort af verdensmesteren Viktor Axelsen.

Og nu fortæller han endnu mere om sin beslutning.

En beslutning, der skulle balancere både sport og familie, men rummede en vis egoisme.

»Ja, det var egoistisk. Målet var at gøre livet bedre for os ved at få fuld fokus på sport og familie. Det er lykkedes. Jeg har en god håndfuld år tilbage at spille i, og det skal vi udnytte,« siger Viktor Axelsen til Jyllands-Posten.

Flytningen skete i kølvandet på den helt store triumf efter OL i Tokyo.

Viktor Axelsen offentliggjorde lørdag, at han var blevet far for anden gang, og de kortere flyveture fra basen i Dubai har hjulpet godt, mener han.

2022 har været et vildt år for den danske badmintonstjerne. For ikke nok med at han har vundet nærmest rub og stub – blandt andet VM, EM og All England – så har han ikke tabt en kamp i 38 kampe.

Den næste store opgave for Viktor Axelsen er Denmark Open i Odense, der begynder tirsdag. En turnering han vandt sidste år og dermed også med de mange sejre i bagagen går ind som storfavorit til.