Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Viktor Axelsen skal nok snart have udvidet sit trofæskab.

For lørdag hev den danske badmintonstjerne endnu en guldmedalje i hus, da han vandt EM-finalen over landsmanden Anders Antonsen.

I en tæt kamp endte Axelsen dog med at vinde i to sæt med cifrene 21-17, 21-15.

Dermed kan den danske verdensstjerne kalde sig europamester for tredje gang i karrieren.

Den forsvarende olympiske mester napper dermed titlen fra netop Anders Antonsen, der vandt guldet sidste år i en bizar EM-turnering.

Her kunne sidstnævnte nemlig trække guldmedaljen over hovedet uden at spille finalen, da Viktor Axelsen kort inden kampen var blevet smittet med coronavirus.

Noget, der betød, at fynboen måtte fragtes til Danmark i et ambulancefly efter EM i Ukraine. Den historie kan du læse mere om her.

Det er første gang siden 2018, at Axelsen kan kalde sig for europamester. Han vandt også titlen i 2016.

På trods af lørdagens rene danske finale, har dansk badminton generelt haft et skuffende EM, da det kun bliver til den ene finalekamp for Danmarks vedkommende ved mesterskaberne i Madrid.

Med dagens sejr kan  Axelsen prale af at føre 5-3 i indbyrdes opgør mod Antonsen.