»Jeg synes, jeg er den bedste modstander, der har stået overfor ham i MMA. Og det vil jeg vise ham.«

Ordene falder med selvsikkerhed fra Thibaud Larchet.

Lørdag aften står han ansigt til ansigt med danske Mark O. Madsen i K.B. Hallens MMA-bur, og franskmanden forklarer meget simpelt, hvorfor han selv mener, han trækker det længste strå.

»Du skal være komplet i MMA. Man skal ikke kun være god til enten boksning, brydning eller grappling, men en kombination af de tre. Jeg synes stadig ikke, han er klar til MMA på dette niveau,« siger Thibaud Larchet om Mark O. Madsen.

Mark O. Madsen.
Mark O. Madsen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Det bliver danskerens til dato største kamp, når han lørdag aften træder ind i buret, hvor han skal forsøge at besejre Thibaud Larchet. Noget af en opgave, og franskmanden har også selv planen klar, når han skal i aktion på dansk grund.

»Mit mål er konstant at være foran ham. Slå ham, straffe ham, aldrig lade ham få vejret, indtil han knækker,« siger Thibaud Larchet, der spår, at han kommer til at afslutte kampen i løbet af de tre runder, der er i en kamp.

Medmindre det altså lykkes for en kæmper at besejre modstanderen - enten ved at vedkommende selv giver op, ved knockout eller ved dommerens beslutning, hvis han vurderer, modstanderen ikke længere kan forsvare sig selv.

Og det er altså en af de tre ting, Thibaud Larchet - der har fået kælenavnet 'Neverdie' - selv håber på sker. Til hans fordel.

Mark O. Madsen (øverst) står overfor sin hidtil største opgave lørdag aften i KB Hallen.
Mark O. Madsen (øverst) står overfor sin hidtil største opgave lørdag aften i KB Hallen.
Vis mere

I den danske lejr er de da også klar over, at det bliver en rigtig hård kamp for Mark O. Madsen.

»Det er helt klart et step up i competition for Mark. Det bliver rigtig spændende,« siger Martin Kampmann, der er Mark O. Madsens træner.

Men de er mere end klar på den store udfordring.

»Jeg mener, vi er velforberedte, og Mark selvfølgelig klarer skærene, men der er ingen tvivl om, at han vil blive testet. Der er ikke plads til at begå fejl for Mark,« siger Martin Kampmann.