Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hun var netop blevet kronet som kvindelig verdensmester i 800 meter i 2009.

Men få timer senere blev der sået tvivl om sydafrikanske atlet Caster Semenyas køn. Den på daværende tidspunkt 18-årige hurtigløber blev nemlig bedt om at gå igennem kønsverificerende test af det internationale atletikforbund.

Og det fik den unge kvinde – og senere hovedrolle i en stor debat i atletikverdenen – til at svare med et noget specielt tilbud.

»De troede nok, at jeg havde en tissemand. Jeg sagde til dem: 'Det er fint. Jeg er en kvinde, så jeg er ligeglad. Hvis I vil se, at jeg er en kvinde, så vil jeg gerne vise jer min vagina. Okay?'« fortæller nu 31-årige Semenya i et interview med HBO, skriver The Guardian.

Foto: Phill Magakoe
Vis mere

Kønsverificeringen viste, at Caster Semenya naturligt har et højt niveau af det mandlige kønshormon, testosteron, der blandt andet øger muskelmassen og -styrken.

Efterfølgende var Semenya nødt til at tage medicin, der sænkede hendes høje testosteronniveau, hvis hun ville blive ved at konkurrere mod andre kvinder.

Den medicin gjorde intet godt, fortæller Semenya i interviewet.

»Den gjorde mig syg, fik mig til at tage på, gav mig panikanfald, og jeg vidste ikke, om jeg var ved at få et hjertestop. Det var som at stikke sig selv med en kniv hver dag.«

Foto: Stefan Puchner
Vis mere

»Men jeg havde ikke noget valg. Jeg var 18, jeg ville gerne løbe. Jeg ville til OL, så det var den eneste udvej for mig,« siger Semenya, der i løbet af karrieren har vundet to olympiske guldmedaljer og tre verdensmesterskaber på 800 meter.

Siden 2009 har Semenya altså kæmpet med atletikforbundene, og særligt over de seneste år har hun været en stor stemme i debatten om transkønnede atleter, fordi der siden er indført regler om, at personer som Semenya ikke må konkurrere i 400 meter- til 1.500 meter-konkurrencer på topniveau, medmindre de tager medicin.

Det nægter Semenya, og derfor har hun ikke løbet med i 800 meter-konkurrencer siden 2019 – og hun var heller ikke med ved OL i Tokyo.

To gange har Semenya forsøgt at ændre reglerne i retten.

I 2019 blev sagen bragt for Den Internationale Sportsdomstol, der tillod atletikforbundet at indføre reglen, og siden appellerede hun afgørelsen til Den Schweiziske Forbundsdomstol – heller ikke her fik hun medhold, og i 2021 lagde hun sag an ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I dag står reglerne stadig ved magt, selvom IOC i slutningen af 2021 udstak retningslinjer, der sagde, at transkønnede kvinder ikke længere skulle tvinges til at sænke deres naturlige testosteronniveau.