'Musah' står der på en lap papir over maven, da kameraet panorerer forbi bane to i et 100 meter løb ved OL i Tokyo.

Over navnet står der 'Denmark'. For første gang i 93 år har Danmark en atlet, der stiller op i OLs kongedisciplin. Manden er Kojo Musah.

B.T. møder Musah i hans hjem omkring Stjernepladsen i Aarhus. Han er lidt forsinket, og da han kommer ind ad døren, står grunden klart. Han har været ude at træne.

Rejsetaskerne med 'DEN' på står fortsat inde i soveværelset, som han deler med sin kæreste.

På armen har han fået sig en ny tatovering. Den klassiske tatovering med OL-ringene, men Musah har fået tilføjet '93' efter.

»Den skulle jo være lidt unik, da jeg fandt ud af, at det var 93 år siden, at en dansker sidst havde deltaget i disciplinen, så fik jeg tilføjet det,« fortæller Kojo Musah.

25-årige Musah har en dansk mor og en ghanesisk far. De flyttede til Danmark i 1993, men blev skilt, da Musah var ti år. De bor fortsat begge i Danmark.

»Jeg har meget familie i Ghana på min fars side, selvfølgelig. Jeg har en oldemor i Togo på 95 år, der bor i en lerhytte. Det er ret vildt, at hun kan overleve under de vilkår. En gang om ugen går hun fem kilometer frem og tilbage for at handle. Det ville jo aldrig ske i Danmark,« siger Kojo Musah.

Foto: Byrd / Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Det er snart 20 år siden, at han sidst besøgte sin familie i Afrika, og han har faktisk haft flybilletter derned, men så kom coronakrisen og satte en stopper for det.

Efter Musah har fået en lille datter, er det blevet mere vigtigt for ham at komme ned til familien. Hun skal med til Ghana hurtigst muligt.

»Det er da hårdt ikke at se den del af familien. Det er nogle, man gerne vil tilbringe tid med. Men min atletik har også stået i vejen for, at jeg kunne rejse derned. Men med årene er det også gået op for mig, at det ikke er en undskyldning. Min oldemor lever jo for eksempel ikke for evigt,« siger han  og fortsætter:

»Det betyder helt sikkert mere for mig nu, hvor jeg har fået en datter. Hun skal vide, hvor hun kommer fra, og hvad hendes baggrund er. Hvordan den ene side af familien lever under helt andre vilkår, men også en helt anden kultur.«

Foto: Byrd / Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Det var først i december 2020, at Kojo Musah gik fuld tid på sin atletik. Inden da havde han også haft et fuldtidsjob som pædagogmedhjælper. Men med træning, barn og job kunne han ikke få hverdagen til at hænge sammen.

»Det var en alt for travl hverdag. Jeg havde ikke rigtig tid til hverken min datter eller min træning. Jeg så nærmest kun min datter, når hun stod op, og når hun skulle puttes. Jeg har jo fået en datter for at kunne vise hende vejen frem og være sammen med hende. Så jeg har været nødt til at ofre mit job.«

Men Musah var måske aldrig gået så hårdt efter at blive god til at løbe, hvis det ikke havde været for Daniel Wagner, der har vundet flere medaljer ved paraolympiske lege for Danmark.

»Første gang jeg prøvede atletik var på efterskole. Der blev jeg prikket på skulderen af Daniel Wagner, der fortalte mig, at han syntes, jeg skulle prøve at starte til atletik. Jeg løb ikke rigtig stærkt, og min teknik var ad helvede til, men han kunne se, at der var et eller andet.«

Foto: Byrd / Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Om vi kan se papirlappen med 'Musah', når der skal løbes 100 meter til OL i Paris i 2024, det er han selv slet ikke sikker på.

»Jeg ved ikke, om jeg er med til OL i Paris. Det er ikke sikkert, jeg dyrker atletik om tre år. Det er bare en risky sport. Det regner ikke med penge, desværre, og jeg er afhængig af mine bonusser. Familien kommer først, og bliver jeg sat i en situation, hvor jeg skal vælge mellem studiet, atletik eller min familie, så er det atletikken, der ryger først.«

Tilbage på bane to ved OL I Tokyo krydser Kojo Musah stregen som nummer fem i det indledende løb, og det er ikke nok til at sende ham videre. Men tilbage på Stjernepladsen skal Musah videre. Der skal jo handles, og datteren skal hentes.