De danske historiebøger i atletik skal skrives om, for 23,36 sekunder er blevet til 22,76.
For halvanden uge siden blev Ida Karstoft officielt Danmarks hurtigste kvinde på 200 meter-distancen, efter hun kappede mere end et halvt sekund af den 39 år gamle rekord. Siden har hun slået den igen, men mere om det senere.
Undervejs frygtede hun, at vinden havde hjulpet hende mere end det tilladte for at få en officiel tid. Nervepirrende venten. Men så: Tiden bekræftet.
Siden væltede reaktionerne ind.
»Jeg er meget overvældet over alle de søde beskeder, for det er slet ikke gået op for mig, hvor stort det er,« siger den 26-årige sprinter.
Hun var virkelig glad for at få rekorden, men det nagede hende alligevel, at hun med en hundrededel af et sekund havde misset VM-kravet.
»Jeg er selvfølgelig ærgerlig over ikke lige at få den klaret, men nu har jeg noget at jagte,« siger hun med et stort smil om tiden på 22,81 sekund, der gav adgang til EM.
Torsdag var hun så i aktion igen, og slog yderligere hundrededele af rekorden. Nu hedder den 22,76, og VM-billetten er sikret.
Hun kan ikke falde ned efter stævner. Hun er høj på adrenalin og har svært ved at sove og lade præstationerne synke ind. Det sidste har hun stadig vanskeligheder med, da B.T. mødte hende i det andet hjem, Sparta på Østerbro i København.
»Jeg er overrasket over det med, at det også er hurtigt i forhold til alle andre. Lige nu er jeg delt tredjehurtigst i Europa, og det er nok den del, jeg har svært ved at forstå,« siger hun.
»Dér får jeg lidt et sus, for jeg glemmer ofte, at det er lidt vildt, det, jeg gør. For jeg går jo bare ud og gør det,« siger hun beskedent.
I midten af juli venter VM i Oregon, USA, men Karstoft har både planer for OL i 2024 og 2028.
»Det bliver spændende, for lige nu ved jeg ikke, hvor grænsen går. Jeg har talt om 22,50, men hvis jeg allerede nærmer mig i år, må jeg jo sætte mig nye mål. Så tjekkede jeg, hvor mange der nogensinde har løbet under 22, og jeg vil ikke sige højt, at det er det, jeg går efter.«
Men det har du vel lige gjort?
»Det har jeg ikke gjort,« siger hun med et grin.
Der er kun 36 kvinder i historien, der har nået den milepæl.
»Det ville være det ultimative. Så hvis man skulle sætte et mål, der er urealistisk, så er det nok det. Jeg er nok meget realistisk anlagt.«
»Men jeg håber, at det her kun er begyndelsen.«
