Margot Chevrier landede helt forkert under stangspringskonkurrencen ved VM i Glasgow.

»Det så ikke godt ud,« lød det fra DR-kommentator Henrik Liniger, da han så franskmanden blive fragtet ud af arenaen.

Stangspringskonkurrencen gik helt i stå efter Margot Chevrier fejlede sit spring og fik en frygtelig landing. Hun skreg sin smerte ud og måtte eskorteres ud på en båre, mens publikum så vantro til efter freak-uheldet.

Billederne var ikke til at spøge med, men nu giver hun endelig lyd fra sig - og det er optimistisk ord trods den svære situation.

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Dommen er et kompliceret brud anklen, hvilket koster to forskellige operationer.

»Denne aften er allerede en smule bedre,« skriver hun søndag og deler et foto, hvor hun hepper på sin franske stangspringskollega Thibaut Collet.

Her oplyser hun også, at hun har været tre timer på operationsbordet og skal opereres igen senere.

Lørdag aften delte hun ligeles fotos af sin medtagede fod.

»Paris - jeg hopper,« stod der skrevet på benet i Instagram-storien fra hende.

»Jeg vil gøre alt, hvad der kræves for at være med i Paris,« skrev hun på Instagram forud for de Olympiske Lege, der skal afvikles i hendes hjemland i slutningen af sommeren.

Søndag aften missede danske Mette Graversgaard finalen i 60 meter hæk trods bedste tid i år.