De løber om kap måned efter måned for at nå målstregen som den første, løfte armene og modtage hæderen efter 42,2 kilometer. En af Danmarks største maraton-stjerner, Thijs Nijhuis, og verdens bedste kenyanere.

Men sker det på helt fair og lige vilkår? Det spørgsmål stiller Thijs Nijhuis sig selv, inden det i weekenden går løs ved VM i Doha i atletik.

Et spørgsmål han stiller på baggrund af optagelser fra ZDF, der efter sigende viser en kenyansk topatlet modtage epo gennem en nål i armen.

»Det sejler lige så meget, som det gør i Rusland. Atletikforbundet i Kenya er så bundkorrupt,« siger Thijs Nijhuis til B.T. Sport og fortsætter:

Her er et klippet fra ZDF-udsendelsen, hvor en kenyansk atlet for sprøjtet epo i armen.
Her er et klippet fra ZDF-udsendelsen, hvor en kenyansk atlet for sprøjtet epo i armen.
Vis mere

»Det er grotesk, at atletikforbundet i Kenya siger, at de har styr på det, fordi de har gjort det i så mange år. I min optik skal de udelukkes som land. De kan nærmest gå ned til den lokale læge og få skudt epo i armene. Så synes jeg, at man har et overordnet problem. Det er ikke en engangsforeteelse i hvert fald. Det er kontinuerlig doping, som vi har set det i Rusland også. Jeg nægter at tro, at forbundene ikke ved noget om det her.«

For fem år siden i byen Eldoret i Kenya oplevede den danske maraton-løber på egen krop, hvad man kan blive tilbudt i landet, og det er ikke en cola:

»Der var en, der sagde, at han gerne ville måle min blodværdi for at se, om den var god nok. Men jeg skal overhovedet ikke sættes i forbindelse med sådan nogle lyssky aktiviteter. Det skal man bare ignorere. Jeg tager til Kenya for at træne, og så tager jeg hjem igen.«

Når man får målt blodværdien, så får man målt ratioen mellem totalblod og mængden af oxygentransporterende rødeblodlegemer, eller på dansk hæmatokritværdi. Lav blodværdi er godt, hvis man vil benytte sig af doping.

Nijhuis tror, at udbredelsen af doping er højere i et afrikansk land som Kenya end i Vesten, da en sejr i et maratonløb kan ændre deres liv:

»Hvis de vinder New York-maraton én gang, så får de noget, der minder om 10-15 gange deres livstidsløn før skat. Det svarer til, at man i Danmark ville vinde 300 millioner kroner. Det ville være fedt at vinde i New York, men æren ville nok betyde mere end pengene. 600.000 kroner plus sponsorindtægter giver måske en million på en god dag. Det er ikke noget, jeg kan leve af resten af mit liv.«

»I Afrika er incitamentet for at vinde et maratonløb bare større. Løberne kan redde hele deres familie og venner af familien. Lægen får også ofte en procentdel, og de lever nok heller ikke i de bedste vilkår. Så hvis han får 10 procent af en sejr, så er han også glad.«

Han er dog bestemt ikke afvisende overfor, at der også foregår doping i Vesten:

»Jeg tror også, at det foregår i den vestlige verden, men ikke i samme grad. Der vil altid være nogle, der snyder.«

I forhold til OL sidste gang er der blevet skåret 7:30 minutter af kravet til at komme med på maraton-distancen. Det betyder, at man nu skal løbe distancen syv et halvt minut hurtigere, end man skulle for fire år siden. Et krav som modsat sidste gang ser ud til at blive svært for Thijs Nijhuis at nå, og han skyder til dels skylden på dopingsynderne:

»OL-kravene bliver sat efter, hvor hurtigt løberne løber. Det er jo en grænse, som dem, der bruger epo, er med til at banke op. Men det er jo ikke alle, der er dopet. Mange løber bare rigtig hurtigt, og jeg kunne også bare løbe hurtigere. Men man kan godt blive en smule frustreret, når man lægger liv og sjæl i det.«

I dokumentaren fra ZDF har de kontakt med en læge, der hjælper op til til flere VM-atleter med at benytte sig af epo. Det mener Nijhuis er skræmmende:

»Når ZDF forholdsvis simpelt kan tage til Eldoret og møde en læge, der behandler otte af de atleter, der skal til VM, så tør jeg slet ikke tænke på, hvad der sker andre steder, og hvor omfattende det er i landet.«

Nu håber Thijs Nijhuis, at de skyldige får en lang straf, for det fortjerner de, mener han:

»Når man bliver taget på kamera med en nål i armen, så er der ikke andet at gøre end at give dem en livstidsstraf fra sporten. Det gælder også som træner. Så må man finde noget bedre at give sig til og tænke lidt over, hvad man har gjort. For mig giver det ingen mening, at de kan komme tilbage efter to-tre år.«

»Jeg håber, at ham, de viser i optagelserne, der skal med til VM, ikke får lov at komme med. Ellers ville det fandeme være en hån mod alle os andre,« slutter Thijs Nijhuis.

VM i atletik løber af stablen fra i dag og frem til 6. oktober.