Wilson Kipketer er Danmarks absolut største atletiknavn nogensinde. Men det 20-årige løbetalent Benjamin Lobo Vedel er overbevist om, at han kan blive endnu større. Han vil være verdens bedste.
Ingen over. Ingen ved siden af. Wilson Kipketer er kendt som Danmarks største atletiknavn nogensinde. Han har vundet VM-guld tre gange, sølv og bronze til OL og har slået flere verdensrekorder på 800 og 1000 meter-distancen.
Men bedrifterne skræmmer ikke det 20-årige danske løbetalent Benjamin Lobo Vedel, som er født og opvokset i Aalborg. De fleste havde sikkert ikke hørt om ham inden forrige lørdag, hvor han var et kvart sekund fra at slå verdensrekorden til holdløb i 4 x 400 indendørsløb i USA.
Men det er bare starten på en lang karriere. Han vil være verdens bedste 400 meter-løber.
»Jeg tror, at jeg kan blive endnu større. Jeg ved, at han ikke har taget nogen OL-guldmedaljer. Hvis man skal i nærheden af ham, så skal man til OL og stå med en guldmedalje. Og det kræver en mentalitet, hvor man rent faktisk tror på det,« siger Benjamin Lobo Vedel til BT.
Vil slå sin fars rekorder
Benjamin har atletik i blodet. Han er søn af den tidligere 800 meter-løber Anders Vedel, som har flere danske rekorder bag sig. Men det var hverken atletik eller sprint, han prøvede første gang.
Da han var fire år gammel, startede han til fodbold, blandt andet fordi hans far ikke ville trække atletik ned over hovedet på ham. Han var ikke ligefrem dårlig til fodbold. Men efter en årrække indså han, at han heller ikke var sindssygt god til det.
Til gengæld kunne han noget andet. Han var hurtig. Lynhurtig. Det spottede hans far, og fra det øjeblik er han ikke stoppet med at løbe. Først på langdistanceløb som 13-årig og nu på 400 meter-distancen - både individuelt og på hold.
»Det lød rimelig sejt, at hans navn var i nogle historiebøger, og at han stadig havde rekorderne. Jeg ville på det tidspunkt gerne se, om jeg kunne slå de her rekorder. Og så begyndte jeg sådan set til løb,« siger Benjamin Vedel.
Vi slår verdensrekorden næste gang
Benjamin flyttede sidste år til USA for at blive en bedre sprinter. Guld til junior-EM og andre flotte resultater sikrede ham et 4-årigt stipendium på University of Florida med alt betalt. Her skal han bo og træne indtil 2021. Opholdet over Atlanten gav allerede pote i forrige weekend.
Her var danskeren tæt på at slå verdensrekorden på 4 x 400 meter-indendørsløb. Sammen med sit amerikanske universitetshold, Florida Gators, krydsede han som sidste mand målstregen kun 0.27 sekunder efter den hurtigste tid nogensinde.
Men Benjamin var ikke overrasket. Tværtimod. For der er mere i ham og resten af holdet fra Florida Gators. De havde ikke engang peaket på det tidspunkt, fortæller han. Faktisk var han lidt skuffet.
Den 9. og 10. marts finder det amerikanske mesterskab, NCAA Nationals, sted i staten Texas. Og her forventer han, at holdet vil smadre verdensrekorden. Ikke med få hundrededele af et sekund, men med næsten to sekunder.
»Vi slår den 100 procent. Spørgsmål er ikke, om vi slår den. Spørgsmål er, hvor meget vi slår den med. Vi snakker om at løbe en tid på præcis tre minutter. Jeg er helt overbevist om, at vi slår den,« siger Benjamin Vedel.
Træt af den europæiske mentalitet
'Den europæiske mentalitet' er en af de største årsager til, at han pakkede kufferten og flyttede flere tusinde kilometer væk fra familie og venner. En mentalitet, hvor man slet ikke sigter højt nok. En mentalitet, han kalder for en 'mental barriere', som han har arbejdet på at sprænge.
Da Benjamin til EM-U23 var tæt på at slå den danske rekord på 400 meter udendørs og løb ind i tiden 45,85 sekunder, synes folk omkring ham, inklusive ham selv, at det var vanvittig hurtigt. Men i dag ser han det bare som starten på en lang, succesfuld karriere.
Han har øjnene rettet mod verdensrekorden på 43,03 sekunder, som blev sat af sydafrikaneren Wayde van Niekerk til OL 2016 i Rio de Janeiro. Forinden havde den amerikanske legende og tre gange OL-guldvinder Michael Johnson sat sig på tronen i 17 år. Til sammenligning er den danske rekord på 45,50 sekunder sat af Nick Ekelund-Arenander i 2013.
»45 sekunder er ikke hurtigt. 44 sekunder er måske en lille smule hurtigt, men ikke helt. 43 sekunder begynder at blive hurtigt. Jeg sammenligner mig ikke længere med den europæiske elite. Jeg vil gerne sammenligne mig med verdenseliten,« siger Benjamin Vedel og fortsætter:
»Jeg regner med at løbe mindst 45 sekunder eller hurtigere næste gang. Til sommer regner jeg med at løbe 44 sekunder eller hurtigere. Og hvis jeg ikke gør det, så kan jeg stadig sige, at jeg er en af de hurtigste i Europa.«
Usain Bolt og Sara Slott Petersen
Benjamin har store forventninger til sig selv. Det kommer også til udtryk, når han skal pege på den atlet, som han ser op og vil forsøge at gøre kunststykket efter. Der er tale om den tidligere jamaicanske 100 meter-løber og sprinterkonge Usain Bolt, som er atletikkens største stjerne.
»Usain Bolt er helt klart mit største idol indenfor atletik, når man kigger på hans præstationer og karriere. At komme tilbage til hver eneste OL og klare sig mindst lige så godt ved at tage alle tre guldmedaljer. Det er sådan en karriere, jeg gerne vil kigge tilbage på,« siger Benjamin Vedel.
I en dansk kontekst falder valget ikke på Wilson Kipketer, men i stedet på Sara Slott Petersen, som også løber 400 meter og har vundet OL-sølv og EM-guld. Det er især Saras mentale overskud og hjælpende hånd til indendørs EM sidste år, der har imponeret den unge atlet.
»Hun havde så meget overskud som atlet. Jeg var meget ung. Den måde, hun kunne tage hånd om mig på og hjælpe mig. I stedet for at være sur over, at hun ikke selv skulle løbe finale. Den mentalitet ser jeg rigtig meget op til. Jeg håber, at jeg også på et tidspunkt vil have et lige så stort overskud. Hun er en stor atlet.«
OL-finale og europamesterskab
Der er to og et halvt år til de olympiske lege i Tokyo. Hvis Benjamin vil kvalificere sig, skal han formentlig slå sin egen personlige rekord på 45,85 sekunder med en relativ stor margin. Men det er han allerede overbevist om, at han gør. Hans ambitioner er meget større end “bare” at kvalificere sig til verdens største atletikturneringer.
»Selvfølgelig kommer jeg til EM og OL. En milepæl for mig er, at jeg til OL i 2020 kommer mindst i semifinalen eller finalen. Til EM vil jeg gerne kigge tilbage og sige, at jeg er europamester. Jeg vil gerne ned omkring europarekorden på 44,37. Jeg vil gerne have mit navn på den,« siger Benjamin Vedel.
En ting er at have store ambitioner og forventninger, noget andet er at gøre det i praksis. Hvordan vil Benjamin så reagere, hvis tingene ikke går efter planen? Hvis han ikke kommer i en OL-finale eller ikke bliver europamester, inden pigskoene er sat på hylden?
»Jeg føler, jeg har to chancer. Jeg håber på, at jeg efter min egen atletikkarriere kan blive træner. Og på den måde kan jeg jo træne en anden atlet og se, om han kan komme så langt. Men hvis jeg ikke løber hurtigere end 44,37, når jeg er færdig med min atletikkarriere, så vil jeg være meget skuffet.«
