Den norske sportsverden blev rystet i sin grundvold, da atletikstjernerne Filip, Henrik og Jakob Ingebrigtsen sidste år smed en bombe.

De beskyldte deres far, Gjert Ingebrigtsen, for en ubehagelig barndom med frygt, ubehag og vold. 

Onsdag nåede sagen nye højder, da den ene søn - Jakob Asserson Ingebrigsen - blev afhørt i fire og en halv time af politiet. Det skriver Dagbladet

»Statsadvokaten har bedt om flere oplysninger om begivenheder og tidspunkter,« siger vicestatsadvokaten Mette Yvonne Larsen til mediet. 

De tre brødre Filip, Jakob og Henrik Ingebrigtsen. 
De tre brødre Filip, Jakob og Henrik Ingebrigtsen.  Nick Didlick/AP/Ritzau Scanpix

Den yngste søn er tidligere blevet afhørt af politiet to gange. 

Historien startede, da de tre børn beskyldte deres far for vold og trusler til det norske medie VG – beskyldninger som faren gennem sin advokat afviste på daværende tidspunkt. 

Politiet indledte en efterforskning, men droppede i april samtlige anklagepunkter. 

Og det fik fire af hans børn til at klage over politiets beslutning, derfor har politiet genoptaget sagen, skriver mediet.

Farens advokat, John Christian Elden, sagde, at det er politiets job at genoptage sager til mediet, men samtidig understregede advokaten, at hans klient nægtede sig skyldig. 

»Ingebrigtsen er uenig i fremstillingen af hændelserne, som tiltalen er baseret på – og han erkender sig derfor ikke skyldig,« siger advokat John Christian Elden til mediet.

Ingebrigtsen har i alt syv børn, som alle har haft status af forurettet under politiets efterforskning. De fleste af sagerne er dog blevet henlagt på grund af manglende beviser eller forældelse.

Tiltalen gælder derfor kun forhold begået mod en af de forurettede. 

Den seneste stjernepræstation af Jakob Ingebrigtsen skete ved et Diamon League-stævne, hvor han slog verdensrekorden i løbedistancen på 3.000 meter fra 1996.