U21-landsholdsspilleren Casper Nielsen er faldet i Brøndbys smag, der gerne vil hente Esbjerg-spilleren.

Der er ikke længe til, at januars transfervindue bliver sat i gang, hvor de danske Superliga-klubber tripper for at komme i gang med at købe og sælge. En af de klubber, der formentlig kommer til at være aktive, er Brøndby, der har udløb med hele 12 spillere til sommer.

Én af de spillere, der er på ønskelisten på Vestegnen, er Esbjergs OL-spiller Casper Nielsen, der i de seneste sæsoner været fast mand på det vestjyske Superliga-mandskab.

Til sommer udløber hans kontrakt med Esbjerg, og dermed kan han frit forhandle med andre klubber 1. januar, men allerede nu er der stor interesse for Esbjerg-spilleren.


Men han er dog ikke umiddelbart tænkt til at glide direkte ind i startopstillingen. Her tænker man på at forstærke sig til bredden, hvilket hænger godt sammen med, at mange spillere på midtbanen har en uvis fremtid i Brøndby.

Spillere som Andrew Hjulsager, Christian Nørgaard, Lebogang Phiri og Frederik Holst, der alle spiller på de midterste positioner, har kontraktudløb til sommer.

Ifølge BTs oplysninger tiltrækker han også opmærksomhed fra belgiske, hollandske og tyske klubber fra 2. Bundesligaen.

Selv vil Casper Nielsen dog hverken kommentere på interessen fra Brøndby eller andre klubber.

Brøndbys sportsdirektør Troels Bech har ikke ønsket at kommentere på interessen i Casper Nielsen.