Xander Linnets opvækst som søn af Anne Linnet har gjort ham usikker og rastløs – og det har han lært at leve med. Den ep-aktuelle sanger lever efter sin fars motto: Hellere undvære end nøjes

Det har ikke altid været let at være Xander Linnet. Han har ikke altid selv gjort det lettere.

En meget omtalt voldssag endte for fem år siden med en betinget dom på 50 dages fængsel. Efter en optræden som dommer i tv-programmet ’Voice’ har der været stille omkring den 28-årige musiker, i hvert fald i offentligheden. Men nu er han tilbage med ep’en ’Indre by’, der lige så meget handler om indre puls som om den, der banker i gaderne.

»Selvfølgelig satte den sag gang i mine tanker. Det er sådan, det er; at man ser sig selv i spejlet efter en hård periode. Man bider sig selv i læben og tager sig sammen. Måske er det rigtigt, at man bliver stærkere af sin modgang,« siger Xander Linnet. Som søn af Anne Linnet er han født ind i musikbranchen.

»Mange tror, at jeg er kommet let til det. Måske er det omvendt. Jeg gennemgik en turbulent periode i det hele taget, også omkring min musik. Mit daværende pladeselskab og jeg så forskelligt på nogle ting,« siger Xander Linnet og ser direkte i interviewerens øjne. Det gør han i samfulde 40 minutter, interviewet varer.

Rastløsheden

»Det er vigtigt at blive forstået. Man har brug for at have nogle folk omkring sig, der kan se én i øjnene. De skal minde én om, hvem man er,« siger Xander Linnet og berører et for ham eksistentielt emne, som han vender tilbage til: Rastløsheden, der sidder i ham som et grundvilkår.

Det er det, han prøver at udtrykke på sin nye ep, der har storbyen, dens puls og det, den gør ved mennesker, som tema. Som understregning af temaet svæver der et stemningsfyldt, ’ambient’ lydbillede rundt om Xanders R&B-inspirerede musik. Byens puls og eftertanke i ét. Et af de nye numre hedder netop ’Indre by’. Byen symboliserer rastløsheden.

Volvo og vovhund

»Jeg er flyttet hvert andet år hele mit liv. Det har skabt den, jeg er i dag. Hver gang jeg var ved at gro fast, rykkede min mor videre til noget andet. Nye venner, ny skole – hver gang en ny måde at tænke på, nyt netværk. Det kan gøre et menneske meget rodløs og usikker, og det er der også en del af mig, der er. Men jeg tror også, at det har givet mig en evne til at se tingene fra begge sider. Et overblik. En lyst til at bevæge sig. En person, der ikke finder tryghed i at sidde stille.«

Det kan man også se i dine tekster – at de er skrevet af et rastløst menneske. Også når det gælder kærlighed.

»Det kan være dårligt, i og med at man ikke kan sidde stille, er usikker, nervøs for det, der sker om lidt. Jeg kender drømmen – jeg har set mine dejlige bedsteforældre leve sammen et helt liv. Men jeg falder nok aldrig helt til ro i drømmen om far, mor og børn. Hvad er et godkendt liv? Det er jo ikke sådan, at når vi dør, så sætter Sankt Peter et flueben ved Volvo og vovhund. Men rastløsheden kan også være en god ting. Den holder mig i gang og holder mig til ilden. Jeg er hele tiden på jagt efter noget andet, eller efter mig selv. Og det er jeg på vej til at lære at affinde mig med. Nogle gange er du helt oppe i skyerne. Andre gange helt nede i kulkælderen. Jeg søger ikke den gyldne middelvej. Selvom det gør sindssygt ondt nede i den kælder, kan du i det mindste mærke, at du er live,« siger Xander Linnet.

Storbyen er tema på din ep. Er byen med sine mange tilbud og evigt bankende puls med til at understøtte singlekulturen, tror du?

»Vi er mange, der lever vores liv fra det ene stop til det næste. Men det er ikke bare aldersbestemt. Jeg kan se på min mor og far. Det lever i bedste velgående hos dem begge. Min far (arkitektekten Mads Buhl, red.) er over 50 – min mor har passeret 60. Min far har altid sagt, ’jeg vil hellere undvære end at nøjes’. Det kan forstås om alt muligt, men det er nok mest med henblik på kvinder. Han har aldrig været så meget for at komme ud i offentligheden. Han er lige så poetisk som mor, tænker meget over livet, eksistens, større emner i livet. Hans livsstil er på mange måder som min,« siger Xander Linnet.

Skubbe til grænserne

Xanders mor har været en synlig del af den danske offentlighed i næsten 40 år. Hun har om nogen bevæget sig musikalsk, geografisk, og hvad seksualiteten angår. Hun har aldrig været bange for at skubbe, hverken til dem, der stod i vejen, eller til grænserne. Det har givet stød. Den Anne Linnet hylder Xander på sin ny ep.

»Min mor har været igennem mange ting i sit liv. Måske er hun indimellem kommet til at træde forkert, måske har hun trådt nogle mennesker over tæerne. Hun har mødt modstand, hun er sprunget ud i noget, er faldet og har måttet rejse sig igen. Det er en sang til det menneske.

Hun fik rap over nallerne, da hun udsendte sin biografi ’Testamentet’. Hvorfor skulle hun skrive om det? ’Det er sladder’, sagde folk. Nej, for sangene kommer ikke bare ud af ingenting. De opstår et sted. Og det var det, hun ville beskrive; at man nogle gange oplever kærligheden, at man nogle gange kommer til at træde mennesker over tæerne, og hvad det gør det ved andre.«