Fredag aften blev årets auditionprogram nummer 2 sendt, og her fulgte endnu flere tv-glade danskere med end tidligere.

- Det er det mest sete auditionprogram i X Factors historie. Hele 1.823.000 danskere så med, lyder det fra underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme, der fortæller, at tallet normalt ligger på mellem 1.5 -1.8 mio. seerne.

- Sammenlignet med sidste år fulgte hele 25.000 flere danskere med i år. Det er vi rigtig glade for. Man kan aldrig vide, hvornår et program har nået sit mætningspunkt, men det her er en klar indikation på, at det ikke er sket endnu, siger han.

I DR kan man også mærke en stigende interesse omkring X Factor på de sociale medier som Facebook og Twitter, fortæller han.

- Folk kommenterer og debatterer løs. Det er fantastisk at mærke, hvordan programmet giver folk noget at tale om, siger han.