- Jeg er indstillet på, at det kunne være være af sympati, at jeg gik videre. Men jeg håber ikke, at det er sympati. Det tror og håber jeg, det ikke er, siger Peter, der i kørestolen kun hæver sig lidt over en meter fra jorden. Noget som bestemt ikke gør ham mindre eller bange for dommerne

- Da jeg kom på scenen, kan jeg huske, at Thomas Blachman som noget af det første sagde: ’Du skal være klar over, at handicappede altid går videre’, fortæller en smilende Peter om episoden, der ikke blev vist på tv. Det gjorde den noget kryptiske, kommentar fra Blachman:

LÆS OGSÅ:



- Du er helt vildt organisk. Du rør mig!

Få minutter forinden var Peter, der er født og opvokset i Holbæk og til dagligt arbejder som projektleder i et telemarketingfirma, trillet ind på scenen i sin kørestol med guitaren i skødet.

For Peter har været bundet til en rullestol siden han som 18-årig, til en våd gymnasiefest, efter at have besteget en høj bygning, faldt ned fra taget og brækkede ryggen ved 8. ryghvirvel.

Det resulterede i, at Peter, da han vågnede op halvanden uge senere, måtte se en ny virkelighed i øjnene. For lægernes dom lød på, at den dengang kun 18-årige knægt, aldrig ville komme til at gå igen.

- Da jeg vågnede op, var jeg i respirator og dopet med en masse smertestillende. Det var først flere uger efter, at det rigtigt gik op for mig, at jeg ikke kom til at gå igen, fortæller Peter.

- Først tænkte jeg ’nu må vi lige se’, men som ugerne gik, og der stadig ikke skete noget med mine ben, så blev jeg stille og roligt klar over det, siger Peter, som i den første tid efter ulykken ikke vidste op eller ned på tilværelsen.

- Jeg vidste ikke hvordan mit liv ville se ud. Kan jeg få børn, kan jeg rejse, kan jeg selv få bukser på? Det var nogle af de spørgsmål, som jeg fór rundt oppe i hovedet, fortæller Peter.

Efter godt og vel fire måneder vendte det, da Peter begyndte at acceptere situationen. Og her efter gik tingene stødt fremad.

Otte år efter var Peter og hans guitar, som han er selvlært med, på scenen foran Cutfather, Pernille, Blachman og ca. 1,5 mio. danskere hjemme i stuerne.

- Jeg havde ikke de store forventninger. Bare jeg kom videre fra første runde, så var min X Factor en succes, siger Peter, der mener, at han kan komme langt, men ikke hele vejen. Det betyder ikke at Peter, der til dagligt bor i Københavns Nordvest kvartér, ikke har ambitioner med musikken.

- Jeg vil gerne lave mit eget og udkomme med min musik. Men det er ikke sikkert, det bliver med X Factor. Det mener jeg ikke, historikken er der til, fortæller Peter.