- Jeg var rigtig ked af det, fordi jeg troede, han kun havde valgt mig, fordi Sarah mindede for meget om Amanda. Men så sagde han ‘Nej, jeg har valgt dig, fordi du er dig. Karoline, jeg elsker dig, du er så fantastisk og har taget hele røven på Danmark’, siger Karoline og fortsætter.

- Jeg blev så glad, at jeg begyndte at græde af glæde.

Lille hip Ferrari
Thomas Blachman lægger ikke skjul på, at Karoline pt. optager en særlig plads i hans hjerte, og at han er stolt af sin unge solist.

- Hun er den her lille hurtige Ferrari. Og med Karoline ser vi, at det kan lade sig gøre at lave hippe artister i det her program. Hun er jo fandme blevet hip. Skæve numre til den der enorme karisma. Fremsynet, fremtidslængslende, som vi så sidst med Nikoline Simone og Jean Michel. Det kan lade sig gøre at skabe musik, man ikke lige finder på den anden side af Danmarks Radios hovedbygning, siger Blachman til bt.dk

På fredag venter semifinalen, hvor den mandlige dommer som den eneste har to deltagere tilbage mod Ida Corrs Chresten og Anne Linnets Wasteland. Hvilken af hans to deltagere, han foretrækker i finalen, vil - og kan - han ikke tage stilling til.

- Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke svare på. Jeg ønsker dem begge to i finalen. Helst sammen med Chresten, siger han.