Den engelske sangerinde Tracyleanne Jefford, der er kendt fra 'X-Factor 2017' i Storbritannien, har både tabt sig og fået det bedre, efter hun tog sin kæreste, der senere hen blev til ægtefælle, gennem 17 år i at være utro. Det skriver The Daily Star.
Den 34-årige Tracyleanne Jefford har tabt sig hele 34 kilo, efter hendes mand var hende utro.
»Jeg tog min mand i at være mig utro. Det er det bedste, der er sket for mig. Jeg ville ikke være her, hvis jeg ikke havde opdaget det,« siger den britiske sangerinde.
Tracyleanne Jefford havde i tiden med sin mand ikke haft troen på, at hun var god nok.
»Jeg har aldrig haft særlig meget selvtillid. Jeg var stor og troede, jeg var grim.«
Men det ændrede sig, da hun blev skilt fra sin utro ægtefælle.
»Nu ved jeg, at jeg ikke er grim. Jeg føler mig som en million dollar, og jeg føler, at jeg kan være mig selv,« siger hun.
Tracyleanne Jefford, der er mor til tre børn, blev gift med sin eksmand, da hun blot var 17 år gammel. Ifølge hende var den eneste måde at komme ud af forholdet på utroskab.
Nu har hun et budskab til andre, der ligesom hende har gået gennem en skilsmisse.
»Min besked til andre, der går igennem en skilsmisse, er at rejse dig og følge dine drømme.«