WTO forhandlinger med Kina brudt sammen
WTO forhandlinger med Kina brudt sammen
WTO forhandlinger med Kina brudt sammen
Forhandlinger mellem EU og Kina om kinesisk indtræden i Verdenshandelsorganisationen WTO blev tidligt i morges afbrudt, uden at parterne var nået til et resultat, oplyste en talsmand for EU.
Så sent som torsdag forlød det, at parterne måske stod tæt foran et gennembrud, men ved middagstid lokal tid meddelte talsmand for EU Anthony Gooch, at forhandlingerne var blevet afbrudt. EUs handelskommissær, Pascal Lamy, og Kinas udenrigshandelsminister Shi Guangsheng havde ikke kunnet finde en "fælles platform".
- Der er sket nogen fremskridt, men en endelig aftale kunne ikke indgåes, sagde Gooch.
EU og Kina har forhandlet en række detailaftaler om, på hvilke områder de to parter skal åbne deres markeder under en WTO-aftale. Økonomiske eksperter forudsiger, at aftalen vil have stor betydning for verdensøkonomien.
/ritzau/AFP