Caroline Wozniacki ser ud til at have stoppet sin nedtur på de kvindelige tennisspilleres verdensrangliste.

I hvert fald går det nu igen fremad for den 23-årige dansker, der fra oktober 2010 til januar 2012 var verdensetter.

Efter hun for 14 dage siden lå nummer 16, er hun på den netop opdaterede rangliste rykket forbi spanieren Carla Navarro Suarez. Opturen til 15.-pladsen skyldes, at hun nåede fjerde runde i dette års Wimbledon-turnering, hvor hun i fjor allerede blev slået ud i anden runde.

Verdensranglistens toppes stadig af Serena Williams foran Li Na og Simona Halep.

På fjerdepladsen finder man den nykårede Wimbledon-mester Petra Kvitova, mens den tabende finalist i den britiske Grand Slam-turnering, Eugenie Bouchard, er rykket fra 13.- til 7.-pladsen.

Hos herrerne er der skiftedag i toppen.

Således har Novak Djokovic overtaget Rafael Nadals førsteplads, efter han søndag vandt Wimbledon-trofæet for anden gang i karriere med sin sejr over Roger Federer.