Caroline Wozniacki er på nærmeste opvokset på en tennisbane, og det har påvirket hendes hjerne.
»Jeg tænker på tennis 90 procent af tiden,« afslørede den danske verdensstjerne i forbindelse med et besøg på Singapore Sports Institute.
Her gav Wozniacki også gode råd til de lokale og håbefulde tennistalenter.
»Hvis du tror på dig selv, og på at du kan gøre det, er der intet, der kan stoppe dig, hvis bare du arbejder hårdt,« lød det fra verdensranglistens nummer seks.
»Hver gang jeg går ud på banen - og selv om folk fortæller mig, at modstanderen er bedre end mig - så tror jeg på mig selv, og på at jeg er den bedste, og på at jeg vinder kampen.«
Den 25-årige dansker, der for nylig røg ud allerede i anden runde af US Open, ligger samlet nummer den såkaldte WTA Road To Singapore-liste - hvilket betyder, at hun snart skal levere nogle store resultater, hvis hun ønsker at deltage i WTA Finals i Singapore i slutningen af oktober. Top-otte kommer med til sæsonfinalen.
