En ganske almindelig brødkniv blev den altovervejende årsag til, at den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki måtte stoppe sin sæson før tid.

Torsdagens kamp mod russiske Svetlana Kuznetsova var ellers danskerens første match i den asiatiske turnering, der var sin første af slagsen.

Men det endte langt fra lykkeligt for den 25-årige dansker. Ifølge WTA Insider ankom hun fit for fight til turneringen, men så kom et af de mest almindelige køkkenredskaber i vejen. Wozniacki skar sig slemt i sin ene finger med en brødkniv og måtte spille med forbinding på venstre hånd i torsdagens kamp.

I kampen mod Kuznetsova medvirkede forbindingen til, at hun ikke kunne holde ordentligt på ketsjeren, og så var skaden sket: Hun havde fået en håndledsskade.

Caroline Wozniacki tabte første sæt med 5-7, inden hun ved stillingen 2-2 i andet sæt måtte tage en ufrivillig, medicinsk timeout. Danskeren så sig herefter nødsaget til at trække sig.