Den tidligere FC Midtjylland-stopper Winston Reid afviser en spekulationshistorie i dagens udgave af Daily Mirror.
Winston Reid er en sikker stopklods i West Hams forsvar, og da dansk-newzealænderens kontrak udløber efter denne sæson, så er hans signatur ombejlet. Blandt andre Tottenham og Arsenal skal være inde i billedet.
Daily Mirror hævder, at danskeren kræver, at West Ham sælger ham til Arsenal nu, men den påstand har ikke gang på jord.
Winston Reid raser over spekulationen på Twitter med ordene:
»Uanset hvem der har skrevet den historie om mig, så er den ikke sand. Flot skrevet,« lyder det sarkastisk.
Winston Reid har spillet 21 kampe for West Ham i indeværende sæson. I 20 af kampene er han startet inde.
Del: