"Der var en dejligt atmosfære. Jeg gjorde det så godt, jeg kunne. Men husk på: Det er ikke let at slå en verdensrekord," sagde han.

"Jeg havde svært ved at finde rytmen, og der er lang vej endnu, før jeg er på toppen."

Wilson Kipketer var med tiden 2.16.48 et stykke fra sin små to uger gamle verdensrekord fra Stuttgart på 2.15.25.

Pacemakerens hårde udlæg gjorde, at han gik ned på de sidste omgange.

Hans sidste inde-start i denne sæson bliver på søndag i Birmingham, hvor han gør et nyt 1000 meter-attentat.

Det givtige dollar-ræs har førsteprioritet for Wilson i vinter. Derfor indgår inde-EM i Gent ikke i hans planer. Desværre for dansk atletik.

Foreløbig er kun 800 meter-løberen Heidi Jensen og stangspringeren Marie Bagger Rasmussen klar til EM.

"Jeg regner med, vi får en tredie deltager med. Det afgøres i weekenden," siger landstræner Lars Nielsen.

Heidi Jensen viste storform med sin danske rekord i aftes på 2.02.33. En forbedring af Tina Krebs' rekord fra Boston '84 med 31/100.

Marie Bagger Rasmussen klarede højden 4,07 meter.

billedtekst

Wilson Kipketer gjorde, hvad han kunne for at sætte karrierns syvende verdensrekord, men manglede rytme og gik ned på sidste omgang.