Prins William har for første gang sat ord på, hvordan han oplevede dét at blive far for første gang; om hvilken følelsesladet oplevelse det var - og stadig er - at få et barn, og om hvordan han ønsker at beskytte sin søn - som han kalder for en 'slyngel - mod mediernes intense interesse.

Det skete under prinsens første interview, siden sønnen George kom til verden på St Mary's Hospital i London 22. juli. Prins William blev interviewet af CNNs royale reporter Max Foster som led i et nyt dokumentarprogram om prinsens passion for at redde truede dyr i Afrika. Det fulde interview med den royale far (mor Kate deltog nemlig ikke) bliver først vist 15. september med titlen 'Prins Williams Passion: Ny far, nyt håb', men små bidder er nu kommet frem, skriver det britiske medie Daily Mail.

SE interviewet med Prins William her:

Vil beskytte sønnen
Det var en yderst sprudlende prins William, der kaldte dét at blive far for den mest følelsesladede oplevelse, han endnu har haft - og en oplevelse, der har påvirket ham meget:

- De sidste par uger har været en meget anderledes oplevelse følelsesmæssigt. Noget jeg aldrig troede, jeg ville føle. Igen... det har kun været en kort tid, men jeg kan mærke, at mange ting nu påvirker mig anderledes, lød det således fra prins William, der dog slog fast, at både Kate og ham vil gøre alt for at beskytte deres søn mod den uundgåelige spotlight, som sønnen vil få.

- Jeg tror, jeg havde en følelse af chok (da sønnen blev vist frem for offentligheden dagen efter fødslen, red.)... Sagen er... jeg var, lige som Cathrine, så høj i øjeblikket, at vi var villige til at vise ham frem til enhver, der gerne ville se ham. Det er dejligt, at folk gerne vil se George, så jeg var glad for, at han ikke skreg sig rød i hovedet lige dér, siger prins William i interviewet.

Tvunget til bleskift
Allerede dagen efter fødslen afslørede prins William foran den ventede presse uden for St Mary's Hospital, at det var ham, der havde skiftet den første ble. I det nye interview med CNNs Max Foster løftede Englands kommende konge lidt mere af sløret for, hvordan episoden præcis forløb: