- Når jeg ser tilbage på det nu, kan jeg næsten kun grine, siger Cecilie Wilbek om sin optræden i programmet. Det er optaget i juli måned på den forkætrede turistdestination, kendt for sine vilde druk, sex- og narkoorgier. Sille, som hun kun kalder sig, var elev på bartenderskolen Utopia, der ligger i Sunny Beach i Bulgarien.

Vi skal ikke afsløre, hvordan det går Sille Wilbek mandag aften på skærmen. Men den tatoverede teenagepige fortæller gerne, at hun i dag arbejder som bartender på den australske A-Bar i København - samtidig med at hun går i 3.G. Sille er datter af Ulriks første ægteskab. Tatoveringen står for 'glæde, held og lykke'.

SE DE VILDE BILLEDER: Danske unge på monster-druk i Sunny Beach

SE BILLEDERNE: Her drikker Paradise-deltagerne igennem på Sunny Beach

Sille spiller selv håndbold i førstedivsionsklubben Øresund, men hun går ikke med drømme om en skab spækket med EM- og VM-guld medaljer som faren Ulrik.

- Jeg er ambitiøs med alt, hvad jeg laver. Men jeg er ikke ambitiøs mht. håndbold på samme niveau, som resten af min familie, også min mor og farmor har spillet håndbold, siger Cecilie Wilbek. Hun indrømmer, at livsstilen p.t. ikke ligner det, de fleste forbinder med topidræt.

- Jeg spiller stadig håndbold, fordi det er sjovt. Jeg kan godt lide at komme ud i hallerne og være sammen med mine venner. Når jeg er på banen, er der kun én ting i hele verden; nemlig håndbolden. Og dét at vinde. Jeg ved godt, at nattelivet måske ikke hænger sammen med folks idé om en håndboldkarriere. Det med særlige diæter og kure, det er nok ikke lige mig. Men altså, hvis jeg skal spille om søndagen, går jeg ikke ud over skaber mig vildt om lørdagen, siger Cecilie WIlbek med et grin.

LÆS OGSÅ: